Pensionsselskabet Vellivs pengekasse lider.

Det skriver Finans.dk.

En af Danmarks førende pensionseksperter Jørgen Svendsen vurderer, at Velliv er ved at løbe tør for penge i den del af pensionsselskabet, der håndterer kundernes traditionelle pensionsopsparing, der er garanteret en minimumsforrentning.

»Vellivs system med garanterede pensioner er kollapset. Det er lukketid, og det er lidt en begmand,« konstaterer Jørgen Svendsen, som er aktuar og administrerende direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR, over for Finans.dk.

TIP OS! Kender du noget til sagen, eller er du kunde hos Velliv, så kontakt os på 1929@bt.dk.

Ifølge Jørgen Svendsen risikerer Vellivs kunder at få langt færre penge, hvis de benytter sig af det 'omvalg', som Velliv tilbyder.

Omvalget betyder, at de kunder, der vælger at tage imod Vellivs tilbud, vælger at opgive deres garantier imod at modtage penge med over i et markedsrenteprodukt.

Jørgen Svendsen mener, at Vellivs timing er helt forkert, og tilbuddet skulle have været faldet for 10 år siden, da der var penge i kassen, og aktiemarkedet ikke var skudt i vejret.

Steen Michael Erichsen, administrerende direktør i Velliv, kalder Jørgen Svendsens udregninger for absurde og forkerte, men han bekræfter, at omvalgskampagnen kommer til at koste selskabet penge, afhængigt af, hvor mange kunder der tisutter sig kampagnen.

»Vi giver tilbuddet nu, fordi det er i kundernes interesse. Forudsætningerne har ændret sig siden covid-19, som har sendt renterne ned på et meget lavt niveau, som gør, at kunderne ikke kan forvente at få andet udbetalt, end det de er garanteret,« siger Steen Michael Erichsen til Finans.dk.