Familien til Lars Larsen har startet en mindeindsamling, og pengene strømmer ind.

Det fremgår af indsamlingen på www.cancer.dk, at familien til Lars Larsen havde et mål om at indsamle 20.000 kr.

Det mål er for længst nået, og i skrivende stund er der samlet 238.055 kroner ind.

Lars Larsen gik bort mandag.

Dynekongen, Lars Larsen, sov ind i sit hjem i mandags.
Dynekongen, Lars Larsen, sov ind i sit hjem i mandags. Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Vis mere

Og i stedet for kranse og blomster til bisættelsen af Lars Larsen opfordrede familien danskerne til at donere et beløb til Kræftens Bekæmpelse og dermed støtte et godt formål.

Indsamlingen har til formål at støtte forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Ud over donationerne har utallige danskere sendt rosende ord til den succesfulde forretningsmand.

Det er muligt at donere i yderlige 10 dage endnu, inden indsamlingen lukker.

Eksperter har kaldt Lars Larsen den største købmand nogensinde.
Eksperter har kaldt Lars Larsen den største købmand nogensinde. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var alt for tidligt

Familien skriver på hjemmesiden for indsamlingen, at de mistede deres elskede mand, far, svigerfar, farfar og morfar alt for tidligt til kræft.

I forlængelse af ovenstående tilføjer familien, at de tror på, at indsamlingen kan gøre en forskel.

Donationerne fra den danske befolkning kommer i mange forskellige størrelser – for eksempel alt fra 50 til 1.000 kroner.

Lars Larsen blev 71 år gammel.