Konservatives plan om at øge reservestyrken til 50.000 mennesker vil have begrænset gennemslagskraft.

Det siger major og analytiker hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Alexander Tetzlaff, der vurderer, at et kommende mandskab vil mangle erfaring til at forsvare landet på nogen meningsfuld måde.

Forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) er derimod fortrøstningsfuld og siger nu, at man »nemt« at gøre soldaterne klar til kamp med få ugers forberedelse.

Konservative foreslår i et udspil fredag at give tidligere værnepligtige, reserveofficerer og befalingsmænd et genopfriskningskursus hver femte år, så de kan mobiliseres til at »slå ring om Danmark« ved et eventuelt angreb.

»Sker der en national sikkerhedssituation, eller bliver vi angrebet, har vi en reservestyrke, man kan kalde på. Den skal kunne bruges til noget,« siger formand Søren Pape Poulsen til TV 2.

Spørgsmålet er, hvor meget de kan bruges til.

Jarlov: De skal uddannes til kamp
Med træning hver femte år, som Konservative har lagt op til, bliver det en meget begrænset militær indsats, en kommende reservestyrke kan mønstre, vurderer Tetzlaff.

»Den her styrke, hvis de kun får træning hvert femte år, kan max stå vagt ved kritisk infrastruktur og dirigere mennesker rundt. De kan også bruges til at grave sand op til sandsække. Det er den slags opgaver, de vil kunne varetage,« siger militæranalytikeren.

Med andre ord skal danskerne ikke forvente, at en reservestyrke, der bliver trænet hver femte år, er klar til at gå i kamp, hvis tidens helt store militære trussel - Rusland - angriber, forklarer han.

»Hvis russerne angriber med styrker, som man mener, denne styrke skal forsvare sig imod, skal vi have pansrede køretøjer og artilleri. Det er ikke realistisk at tro, at reservestyrken kan bruge det uden meget mere træning. Det, der bliver lagt op til her, rækker ikke.«

Forsvarsordfører i Konservative, Rasmus Jarlov.
Forsvarsordfører i Konservative, Rasmus Jarlov. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov mener dog sagtens, at soldaterne vil kunne bidrage meningsfuldt, og han fastslår, at reservestyrken netop skal kunne mønstre et modangreb mod russerne.

 »De skal uddannes til at kunne bruges i kamp,« siger han. 

Forelagt kritikken fra eksperten forklarer han, at »man kan skrue op og ned for efteruddannelse« og tilføjer, at træningen hvert femte år vil blive suppleret med forberedelser på »få uger«, hvis trusselsbilledet skærpes i Danmark.

»Hvis russerne gik ind i Baltikum i morgen, og vi havde vores reservestyrke, ville vi kalde soldaterne ind til genopfriskning, så de hurtigt kan blive kampklar.«

»Det er nemt at gøre,« slår han fast.

»De soldater, du ser i kamp i Ukraine, som ser ud til at klare sig udmærket, har fået meget kortere træning.«

For at sikre, at der vil være nok mandskab, foreslår Konservative at forlænge den periode, de værnepligtige skal stå til rådighed i. 

I øjeblikket er det fem år efter endt værnepligt, men partiet drømmer om, at perioden udvides til ti. Samtidig vil man forlænge selve værnepligten, siger formand Søren Pape Poulsen ifølge TV 2.

På KU hilser militæranalytikeren forslaget om at forlænge værnepligten velkommen.

»På 10 måneder kan man nå at lære en del mere,« mener han.

Enige om, at det bliver dyrt
Et andet kritikpunkt fra millitæranalytiker Tetzlaff er, at forslaget er »omkostningstungt«.

Forsvaret mangler generelt materiel, siger Tetzlaff, og der vil ikke »ligge noget klart« til en reservestyrke af den størrelse, Konservative foreslår.

»Uanset hvordan man vender og drejer forslaget, vil det blive enormt omkostningstungt i både material, ressourcer til træning, koordinering og opmagasinering. Alt, hvad man vil i forsvaret, skal man betale fra bunden. Vi har et forsvar i knæ.«

At det bliver dyrt, er Jarlov enig i – men finansieringen er på plads, siger han.

»Der ville skulle købes meget materiel. Det bliver den største udgift, og der skal bruges mange penge. Men pengene er der,« siger forsvarsordføreren.

Partiet har regnet på, at udgifterne på forslaget samlet set vil løbe op i to en halv til tre milliarder kroner om året.

»Det er vores umiddelbare grovberegning.«

Pengene til forslaget skal komme fra de 143 milliarder kroner, som er prioriteret i forsvarsforliget, lyder det fra partiet.