Rasmus Paludan har prøvet at gå under jorden før, men aldrig så længe.
Siden februar – i syv måneder – har han ikke måttet demonstrere eller bo i sit hjem, fortæller han til B.T, der møder ham på en hemmelig lokation.
Der er ifølge PET en øget trussel imod Paludan, og derfor skal han leve under omfattende restriktioner, hvis han fortsat vil beskyttes.
»Hvis jeg går imod den ordre fra PET, så vil de ikke beskytte mig,« fortæller han.
Det betyder ifølge Paludan, at hans sociale liv er »fuldstændig ødelagt«, og at han ikke har ordentlig mulighed for at deltage i den offentlige debat og indsamle vælgererklæringer til sit parti Stram Kurs.
Han måtte heller ikke komme til Ungdommens Folkemøde i Valby i sidste uge, siger han. Derudover fik han i foråret nej til at besøge Folketinget i forbindelse med en kunstudstilling, selvom han tilbød at komme uden for normal åbningstid.
»Man har lukket munden på mig, som om jeg var død, selvom jeg stadig har en puls,« siger Rasmus Paludan.
Og selvom han er glad for, at PET over årerne har gjort »en masse« for at beskytte ham, så mener han, at restriktionerne nu er »gået helt over gevind«.
»Jeg synes, at tilgangen fra PET ødelægger demokratiet.«
PET vil af sikkerhedsmæssige hensyn ikke udtale sig om beskyttelsen af Paludan eller andre sikkerhedsopgaver.
B.T. har derfor kun Rasmus Paludans egen udlægning af restriktionerne.
Se endnu et klip fra interviewet med Rasmus Paludan her. Artiklen fortsætter nedenunder.
'Alternativet er jo, at jeg bliver skudt'
Ifølge Paludan kan han ikke få besøg af familie eller venner, de steder, hvor han befinder sig.
Han kan mødes med bekendte i en skov eksempelvis, hvor der så vil gå politifolk tæt på, lyder hans udlægning.
Så PET strækker sig, så du har mulighed for at mødes med nogen og socialisere?
»Jeg ved ikke, om man kan kalde det at strække sig, at jeg skal mødes i en skov, hvor vores samtaler bliver aflyttet, men det er selvfølgelig et synspunkt.«
PET oplyser helt generelt, at det altid er frivilligt at indgå i PET's personbeskyttelsesprogram.
PET skriver også, at hvis en beskyttet person ikke ønsker at modtage PETs tilbud om beskyttelse, »vil personens sikkerhed, for eksempel i forbindelse med offentlige arrangementer, blive varetaget på anden vis«, dog uden at uddybe hvordan.
Kunne Rasmus Paludan ikke bare lade være med at følge restriktionerne, hvis han er utilfreds? Det mener han ikke.
»Alternativet er jo, at jeg bliver skudt. Det vil jeg jo heller ikke, vel. Så der bør jo være en eller anden uafhængig instans, der tager stilling til, hvad der egentlig er rimeligt,« siger Paludan, der forestiller sig et uafhængigt klageorgan.
Paludan har tidligere benyttet muligheden for at sende sine demonstrationer live via sociale medier, men heller ikke det kan han nu, siger han:
»Jeg livestreamede på et tidspunkt i marts, og der blev jeg ringet op og fik at vide, at hvis jeg gjorde det igen, så ville jeg med det samme blive fjernet fra det sted, jeg var, og uden bagage blive sat af på nærmeste togstation, og så var jeg bare alene.«
Én ting har dog ændret sig til det bedre den seneste tid, fortæller Rasmus Paludan.
Han har fået mulighed for med PETs beskyttelse at møde i retten som forsvarer for en klient og dermed passe en del af sit arbejde som advokat. Det er ellers noget, som PET ifølge Paludan tidligere på året nægtede at ledsagede ham til.
»Det er jeg selvfølgelig glad for. Men det er utilstrækkeligt, at det alene er det, for forsvarsarbejdet er jo også, at man mødes med klienter, og det er jo meget besværligt under de her omstændigheder.«
PET: Det skal være 'ressourcemæssigt forsvarligt'
PET oplyser i mailsvaret til B.T., at tjenesten bestræber sig på at løse opgaven med personbeskyttelse på en måde, der »både er sikkerhedsmæssigt og ressourcemæssigt forsvarligt, samtidig med at der tages hensyn til den beskyttede persons ønsker og behov, herunder dennes mulighed for at leve et så almindeligt liv som muligt og ytre sig frit«.
PET skriver derudover:
»Dog vil en høj trussel mod en person kunne medføre betydelige indskrænkninger i den pågældendes daglige aktiviteter og bevægelsesfrihed for eksempel i form af begrænsninger i muligheden for at deltage i offentlige arrangementer.«
Paludan fortæller, at han siden den 3. februar ikke har kunnet bo i sit eget hjem.
»Jeg kan måske få lov at være der en time med 14. dages mellemrum for at sørge for, at alting ikke forfalder fuldstændig,« svarer han.
Hvordan skulle man sikre dit hjem? Skulle man baggrundstjekke alle, der går ind, eller hvordan kan man sikre, at truslen mod dig ikke går udover andre?
»Der er jo mulighed for at lave en fysisk sikring med armeret beton og bedre vinduer. Så der er meget, man fysisk kan gøre. Og nu er det jo ikke sådan, at truslen er, at en eller anden banker på hos min nabo for at slå vedkommende ihjel,« siger Rasmus Paludan.
Skal der slet ikke være nogen grænser for mængden af ressourcer, der bliver brugt på at beskytte dig og andre omkring dig?
»Det kan du jo svare på lige så godt som mig. Hvor mange politifolk synes du, det er passende at bruge, før en persons ytringer ikke kan høres længere, fordi man ikke beskytter vedkommende? Skal man ikke høre på den politiker længere, hvis det koster mere end fem politifolk? Eller er det 10, der er det passende?« svarer Rasmus Paludan.
»Ytringsfriheden for politiske ytringer må jo være absolut i det omfang, at man holder sig inden for loven, og jeg er jo ikke i flere år blevet beskyldt eller sigtet for at have sagt noget ulovligt.«
'De vil lukke munden på mig'
Ifølge Rasmus Paludan handler restriktionerne mod hans offentlige virke ikke udelukkende om hans sikkerhed.
Han er overbevist om, at der ligger en form for politisk motivation bag, som handler om, at regeringen og PET ikke ønsker, at han demonstrerer og bliver set i det offentlige rum.
Han henviser til, at USA og Justitsministeriet har været i tæt dialog om Rasmus Paludan i tiden op til, at han fik forbud mod at deltage på Folkemødet på Bornholm.
Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået, og er også beskrevet af Jyllands-Posten. Her siger eksperter og politikere, at Folketingets Ombudsmand bør undersøge, hvad der er foregået.
»De vil gerne lukke munden på mig, så USA bliver glade,« siger Paludan.
Justitsministeriet har til B.T.s henvendelse og Rasmus Paludans kritik henvist til PET.
Ministeriet skriver, at der allerede er lagt op til drøftelser om PET-loven, men at der endnu ikke er fastsat en tidsramme.
I de drøftelser indgår en rapport fra sidste år, hvor PET selv påpeger, at det bør overvejes, om der skal ændres noget i rammerne for PET-loven i forhold til det tilsyn og den kontrol, der i dag føres med efterretningstjenesterne.
