Familien Poulsen har svært ved at komme videre. Det er tre et halvt år siden, at deres søn rykkede fra vuggestuen op i børnehaven i daginstitutionen Rosenly i Albertslund.

Et ryk og et møde med en pædagog, der skulle vise sig at få langvarige konsekvenser for både sønnen og resten af familien.

Derfor frøs deres blod også til is, da de fandt ud af, at pædagogen er blevet ansat i en ny børnehave, på trods af at ubehagelige detaljer er kommet frem om hendes behandling af børn.

I 2018 begyndte Kadja og Nicolai Poulsens knap treårige dreng på Tulipan-stuen i Rosenly under vingerne på blandt andre en ung, kvindelig, uddannet pædagog.

Forældrene havde fra start ondt i maven over pædagogen – men det var først, da en tilsynsrapport blev offentliggjort i efteråret, at de fik bekræftet deres dårlige mavefornemmelse.

I rapporten, som B.T. har læst, bliver den unge pædagog nævnt ved navn i forbindelse med en frokost i børnehaven, hvor pædagogen både råbte, truede og straffede børnene.

Børnene fremstod skræmte, skriver tilsynskonsulenten og beskriver, hvordan pædagogen råbte, at 'børnene skulle holde hænderne på hovedet og lyne låsen og smide nøglen væk'. De skulle vente 24 minutter på at få lov til at spise.

Flere af de små børn sad helt lammede med hænderne på hovedet, og det hele var 'ekstremt ubehageligt at overvære', skriver konsulenten.

Efter børnene havde spist, fik de urolige besked på ikke at rejse sig. Som straf for deres uro fik de ti minutter ekstra på stolen.

'To drenge truede hun med, at hvis de ikke kunne sidde roligt, ville de ikke få lov til at rejse sig, før de skulle hentes. Situationen fremstod psykisk voldelig. En af drengene græd,' står der i tilsynsrapporten.

Og en af de små drenge, der var med under frokosten, er Kadja og Nicolai Poulsens i dag seksårige søn. I syv måneder blev han udsat for den kvindelige pædagogs ubehagelige adfærd, inden forældrene valgte at rykke ham til en anden børnehave. Månederne under pædagogen har i den grad mærket ham, mener de:

»Vores søn er blevet traumatiseret. Han gemmer sig stadig under borde, som han lærte at gøre dengang for at beskytte sig selv,« siger Kadja Poulsen og fortæller, at hun har måttet sige sit job op for at kunne være der for deres dreng:

»Han har ingen selvtillid eller selvværd, han går i specialskole, er tilknyttet børnepsykiatrisk og har været gennem flere traumebehandlinger. Hvis man taler højt til ham, knækker han fuldstændig sammen. Den her kvinde har været med til at ødelægge vores søn.«

Hvordan kan I være sikre på, at jeres søns psykiske tilstand i dag hænger sammen med den kvindelige pædagogs adfærd?

»Det hænger helt sikkert heller ikke kun sammen med pædagogen. Han var særligt sensitiv allerede i vuggestuen, men det blev forværret ekstremt i børnehaven. Det er ikke kun hendes skyld. Der var også andre voksne, der ikke skred ind og sagde fra og ændrede kulturen,« siger Kadja Poulsen.

Grunden til, at hun og faren står frem i denne artikel, fortæller de, er, fordi de ikke kan bære, at pædagogen i dag muligvis udsætter andre børn for den samme adfærd, som er beskrevet i tilsynsrapporten.

Daginstitutionen Rosenly lukkede i sommeren 2019, efter kommunen havde vurderet, at der var 'for lidt nærvær, for meget konflikt og for stor utryghed blandt børnegruppen', som der står i et referat fra Økonomiudvalget i Albertslund Kommune.

Ifølge B.T.s oplysninger blev Rosenlys pædagoger flyttet ud til andre institutioner i kommunen – herunder også den kvindelige pædagog – og et halvt år efter blev hun ansat i en daginstitution i Rødovre Kommune. Det skriver kvinden selv på sin Facebook-profil.

»Det er ikke fair, at vores familie går gennem helvede på grund af hende. Og hun har bare kunnet gå direkte over i en ny kommune og fortsætte sit arbejde som pædagog,« siger Kadja Poulsen.

Kadja Poulsen og hendes mand anmeldte dengang pædagogen til politiet for psykisk vold, fortæller de. Men fordi bestemmelsen for psykisk vold kun gælder, hvis udøveren har tilknytning til offerets husstand, kunne politiet ikke gå videre med sagen.

»Det giver ingen mening, at man ikke kan anmelde en pædagog for psykisk vold, når de bruger mere tid med vores barn, end vi selv gør,« siger forældrene.

Og så er deres største anke altså, at hun fortsat agerer pædagog.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse, undrer sig efter at have fået fremlagt sagen om den kvindelige pædagog og hendes videre ansættelse.

»Jeg synes jo, at det er beskæmmende. Det er svært uhensigtsmæssigt, at vedkommende bare kan komme over i en ny institution,« siger forskningschefen.

Ifølge ham skal der selvfølgelig være en mulighed for, at en ansat kan komme videre på trods af tidligere handlinger:

»Men i forhold til det konkrete eksempel er det meget relevant og nødvendigt, at de oplysninger tilgår et nyt sted,« siger Andreas Rasch-Christensen og sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt daginstitutionen i Rødovre Kommune har indhentet de oplysninger.

Han mener, at man burde overveje at udarbejde et internt system, hvori det var nemmere for arbejdsgivere i daginstitutioner at indhente den slags oplysninger. Det kan nemlig være svært i dag.

Derudover nævner han, at det af gode grunde er yderst sjældent, at en pædagog bliver nævnt ved navn i en tilsynsrapport. Og når det sker, må man derfor formode, at det har været nødvendigt, siger han.

B.T. har talt med lederen af daginstitutionen i Rødovre Kommune. Hun fortæller, at hun altid indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser, når hun ansætter pædagoger.

Lederen vil ikke svare på, hvorvidt hun var bekendt med tilsynsrapporten fra Rosenly forud for ansættelsen af den kvindelige pædagog. Hun vil heller ikke fortælle, hvorvidt pædagogen stadig er ansat i daginstitutionen.

B.T. har talt med den kvindelige pædagogs to tidligere ledere i Rosenly. De fortæller begge, at de ikke er blevet kontaktet i forhold til nye ansættelser af pædagogen. Hvis de var blevet det, ville de ikke sige god for hende, siger de enstemmigt.

Formand for Børne- og Skoleudvalget i Rødovre Kommune Flemming Lunde Østergaard Hansen (A) fortæller, at han regner med, at der altid bliver indhentet referencer fra tidligere arbejdspladser, når man i kommunen ansætter en ny pædagog.

Men når og hvis arbejdsgiver kun kontakter seneste arbejdsplads og ikke indhenter tilsynsrapporter, mener han også, at der kunne være behov for et internt system til at skabe et bedre overblik.

»Jeg synes, det ville være fint, hvis der var et system, der gav sikkerhed for, at de medarbejdere, der bliver ansat, tidligere havde været i stand til at varetage deres opgaver ordentligt,« siger Flemming Lunde Østergaard Hansen og tilføjer, at han dog ikke ved på stående fod, hvordan sådan et system skulle skrues sammen.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra den kvindelige pædagog – men uden held.