Den ligger i ét af byens mest attraktive kvarterer med udsigt til Nørrebroparken. Der er sågar en altan.
Alligevel kan Simon Andersens lejlighed ikke sælges – i hvert fald ikke uden et massivt tab.
Han er én af de københavnere, der har købt en lejlighed med hjemfaldspligt, og som derfor nu er blevet ramt af en regelændring, der binder ham til lejligheden. Det skriver Børsen.
»Jeg kan ikke sælge min lejlighed, medmindre jeg går gevaldigt ned i pris, i forhold til hvad jeg købte den for. Det er stressende ikke at kunne komme af med min lejlighed, og det virker helt ufatteligt i det marked, der er nu,« siger Simon Andersen.
Hjemfaldspligten betyder, at ejeren kun råder over lejligheden i en begrænset periode. Herefter har kommunen ret til at tilbagekøbe lejligheden for et bestemt beløb.
I Simon Andersens tilfælde lød det beløb på 450.000, da han købte lejligheden i efteråret 2016. Dengang gav han 1,85 millioner kroner for den, og han fortæller, at han ikke blev rådgivet til at købe lejligheden fri med det samme af hverken banken, ejendomsmægleren eller boligadvokaten.
Men i 2017 ændrede Københavns Kommune beregningsgrundlandet for hjemfaldspligt uden varsel. Og derfor skal han nu betale 1,5 millioner kroner, hvis han vil købe lejligheden fri af hjemfaldspligten. Det betyder ifølge Simon Andersen, at hans lejlighed med ét er blevet en million kroner mindre værd.
Der er 1.200 boliger i København, der er omfattet af hjemfaldspligten, og derfor er Simon Andersen langtfra alene. En gruppe af dem dannede i 2018 foreningen Hjemfaldspligt København, hvor de gik sammen om at lægge sag an mod kommunen. Den skal for retten i 2022.
