Hvis man i øjeblikket kører efter Apple Maps' anvisninger, og skal en tur over den gamle Storstrømsbro, skal man nok finde sig et andet digitalt kort. 

For broen, der forbinder Orehoved på det nordlige Falster med Masnedø, er ifølge korttjenesten lukket for trafik. Men det er ikke tilfældet. 

Det skriver TV2 Øst. 

Ikke nok med det, så forsvandt Storstrømsbroen i løbet af den seneste uge helt fra Apple Maps, hvilket skyldes en endnu uidentificeret fejl. 

Mediet har nemlig forsøgt at få en kommentar fra Apple Maps, men det har således ikke været muligt. 

Vejdirektoratet bygger i øjeblikket en ny Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland og Falster. 

Broen kommer til at blive fire kilometer lang, og bliver dermed den tredjestørste i landet. 

Den forventes at være klar til biltrafikken i 2025, og jernbanetrafikken i 2027, skriver Vejdirektoratet. 

Efter planen skal den 85 år gamle Storstrømsbron rives ned i 2027.