I køleskabet står en flaske brystmælk med Jasmins navn på. Mælken har hun netop pumpet ud i en plysset lænestol med en orange ammepude i skødet. 

Belysningen er dæmpet, og på væggen hænger et vægtæppe med paddehatte og mariehøner. I hjørnet står en håndvask og en elkeddel, klar til at sterilisere flasker og brystpumper.

LÆS OGSÅ: Jeg er tilbage fra barsel. Hvorfor skal jeg gemme mig på toilettet med min brystpumpe?

Rummet ligner noget, man ville finde på en barselscafé. Men det ligger i stueetagen på Mærsks hovedkontor i København.

LÆS OGSÅ: Michella ammer sine to-årige børn: "Det værste er, når folk siger, det er et overgreb på børnene"

Her går kommunikationsmedarbejder Jasmin Pietrowski ned, når hun mellem møder og LinkedIn-opslag har brug for at pumpe ud.

Hun har været tilbage fra barsel i lidt over en måned, men ammer stadig sin søn på 9,5 måned.

Når hun er færdig, stiller hun den udpumpede mælk i køleskabet, hvor et skilt på lågen fortæller, at det er forbeholdt 'baby food.'

I stueetagen på hovedkontoret i Mærsk, ligger det såkaldte 'nursing room'. Her er blandt andet en lænestol, ammepude og et køleskab til at opbevare mælken. Foto: Privat

Tilbage ved skrivebordet skriver hun en note til sig selv: ‘Husk mælken, før du tager hjem.’

Senere cykler hun tyve minutter gennem København med brystmælken i drikkedunksholderen på sin rygsæk. Dagen efter får hendes søn den, mens hun er på arbejde.

»Min søn giver stadig udtryk for, at han gerne vil ammes, så det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan opretholde min mælkeproduktion samtidig med, at jeg passer mit arbejde,« fortæller Jasmin Pietrowski.

»Det føles rigtig trygt og rart, at jeg ved, at rammerne er i orden. Så behøver jeg ikke bruge energi på at tænke over, hvor jeg skal pumpe. Jeg ved jo fra min mødregruppe, at mange sidder og pumper ud på toilettet, og det tror jeg ville stresse mig: 'Sidder jeg nu og optager et toilet i for lang tid? Hvor skal jeg gøre af mælken? Skal jeg sætte den i køleskabet, hvor mine kollegaer sætter deres frokost eller deres egen laktosefri mælk?'«

Kvinder pumper ud på toiletterne
Mærsk er en af de få danske virksomheder, der har et ammerum til deres medarbejdere.

Det kan de bruge, hvis de har brug for at pumpe ud i løbet af arbejdsdagen, eller hvis de får besøg af deres partner og baby i løbet af dagen. Men sådan ser det langt fra ud på alle danske arbejdspladser.

I serien ‘Mellem møder og modermælk’ har Woman beskrevet, hvordan kvinder må pumpe ud på toilettet på deres arbejdsplads, når de vender tilbage fra barsel.

Første afsnit i serien handlede om de første dage i overgangen fra fuldamning til fuldtidsarbejde og om pludselig at finde sig selv med en brystpumpe på toilettet.

I andet afsnit mødte vi blandt andet Alberte og Marianne, der pumper mælk ud på toilettet, og Mia, der har taget sin brystpumpe med til møder for at få arbejdsdagen til at hænge sammen med sit behov for at tømme sine bryster.

I ammerummet er der desuden en pusleplads til medarbejdere, der kommer på besøg med deres baby under deres barsel. Foto: Privat

Kvindernes historier viser, at mange arbejdspladser ikke har tænkt amning ind i arbejdet.

Gine Maltha Kampmann er direktør i tænketanken Equalis, der blandt andet står bag undersøgelser af nybagte forældres tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter barsel.

Ifølge hende er det vigtigt at fremhæve, at amning kan være en reel udfordring for medarbejdere, der vender tilbage fra barsel.

»Det er vigtigt, at virksomhederne bliver opmærksomme på, at der kan være et behov for noget fleksibilitet i en overgangsperiode i forhold til for eksempel at pumpe ud i løbet af arbejdsdagen. Og der er nogle meget konkrete og lavpraktiske måder, man kan imødekomme det på,« har hun tidligere udtalt til Woman.dk.

Ifølge Gine Maltha Kampmann kan løsningerne for eksempel være fysiske faciliteter såsom et bestemt rum, en medarbejder kan bruge til at amme eller pumpe.

Men det kan også være at tilbyde mulighed for mere hjemmearbejde, fleksible arbejdstider, en gradvis optrapning af arbejdstiden i overgangsfasen, eller at partner kan komme forbi med baby i arbejdstiden. Det handler om at tilpasse løsningen til den konkrete arbejdsplads og funktion.

Mærsk oprettede det såkaldte 'nursing room' i 2024 for at hjælpe de medarbejdere, der vender tilbage fra barsel og har brug for at pumpe ud i løbet af arbejdsdagen.

De har ikke statistik på, hvor mange der bruger det, men de kan se, at det bliver brugt flere gange om dagen, fortæller Julia Giriiva, der er office space management specialist i Mærsk.

»Vi gør vores bedste for at tilbyde gode faciliteter til vores medarbejdere, så de har et sted at gå hen, hvis de for eksempel skal pumpe mælk ud. Vi har for eksempel også bederum og hvilerum. Vi vil gerne gøre vores arbejdsplads bedre for alle og tilpasse os de forskellige behov, vores medarbejdere har,« siger hun.

Amning det første år
Jasmin fødte sin søn i august sidste år. Hendes amning kom hurtigt op at køre, og i de første ni måneder af hendes søns liv stod den på barsel og amning i lejligheden i København.

Men i takt med at barslen lakkede mod enden, begyndte tankerne om amningens næste kapitel at fylde:

»Hvordan skal jeg få det til at hænge sammen? Skal jeg tage nogle kortere dage på kontoret, så jeg kan tage tidligere hjem og amme om eftermiddagen? Hvor længe kan jeg mon strække den, hvis jeg også har ammet om morgenen?,« fortæller Jasmin Pietrowski.

De tanker er hun langt fra alene om.
Siden indførelsen af øremærket barsel til far og medmor i 2022, vender kvinder i gennemsnit fem uger tidligere tilbage til arbejdsmarkedet – mange af dem, mens de stadig ammer.

Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen amning indtil barnet er minimum et år.

Den anbefaling har Jasmin haft lyst til at følge. Derfor tager hun elevatoren fra sjette sal til ammerummet i stueetagen en gang om dagen, når det passer ind mellem hendes møder.

Og netop ammerummet har gjort overgangsperioden fra barsel til arbejde overraskende god.

»Rigtig mange kvinder ammer jo stadig, når de kommer tilbage fra arbejde. Så når der er faciliteterne til det på arbejdspladsen, synes jeg, at det sender et ret klart signal om, at man ønsker at kvinder føler sig imødekommet og trygge som ammende mødre. For vi er jo stadig ammende mødre, selvom vi er tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Jasmin Pietrowski.

Jasmin Pietrowski vendte tilbage fra barsel, da hendes søn var 9,5 måned. Hun ammer ham stadig og pumper derfor ud i løbet af arbejdsdagen. Foto: Privat

Arbejdets ansvar
Jasmin Pietrowski tror, at det er vigtigt, at man taler mere om overgangsfasen fra barsel til arbejde. 

Hun har selv talt åbent med sin leder om sit behov for at amme, men hun tror også, at det har været nemmere at være åben, da hendes leder er en kvinde, der selv har to små børn.

»Det er jo ikke nødvendigvis nemt for alle at tale med deres leder. Derfor bør det vel også være en selvfølgelighed, måske noget der står i ens firmapolitik, at der skal være plads til, at man lige tager en halv time i løbet af dagen til at pumpe ud, hvis det er det, man har behov for,« siger hun.

Det er jo ikke alle arbejdspladser eller jobs, der har samme mulighed for at tilbyde den fleksibilitet eller de fasciliteter, som et ammerum kræver. Hvad tænker du om det?

»Jeg ved godt, at det på ingen måde er en selvfølge, at der er faciliteterne til det eller en leder, der forstår én. Hvis man arbejder med kunder i en butik eller hvis man arbejder et sted med patienter, kan man jo ikke bare lige sige: ‘Du må lige sidde og vente det næste kvarter, fordi jeg skal lige sidde og pumpe.'«

»Selvfølgelig vil nogen sige, at man bare kan lade være med at pumpe, men man kan jo mærke, når man har behov for det. Og for nogen er det jo en nødvendighed at gøre det, hvis man vil holde sin mælkeproduktion oppe eller ikke have smerter. Løsningen kan selvfølgelig se ud på mange måder i forhold til arbejdet, men jeg synes, at det skal være en rettighed på ens arbejdsplads,« siger hun.

Når Jasmin Pietrowski har pumpet mælk ud, gemmer hun den i køleskabet. Når hendes arbejdsdag slutter, cykler hun hjem med mælken i drikkedunksbeholderen på sin rygsæk. Foto: Privat

Konkurrence om den gode arbejdskraft
Ifølge Gine Maltha Kampmann er det faktisk en fordel for virksomhederne at tænke mere over, hvordan de kan tilbyde deres medarbejdere nogle gode rammer i overgangsperioden fra barsel til arbejde.

»De fleste virksomheder vil jo gerne sørge for, at der er en god overgang for barsler til arbejde, fordi de godt ved, at det er et kritisk tidspunkt at holde fast på særlige kvinder, der også gerne vil karrieren. Vi ved jo, at mange kvinder skifter karriere under barsel. Men virksomhederne ved bare ikke altid, hvad de skal gøre,« siger hun.

Kigger man mod udlandet, er der allerede ammerum eller såkaldte ‘nursing rooms’ i mange større virksomheder. Derfor er det også ofte de internationale virksomheder, der kopierer tiltagene herhjemme. Udover Mærsk har virksomheder som Novo Nordisk og Nestlé også ammerum på arbejdspladsen.

Og netop ammerum er et eksempel på et bredere fokus på medarbejdernes forskellige livsfaser, som begynder at præge flere arbejdspladser i disse år.

Det kommer blandt andet til udtryk, når virksomheder installerer ekstra ventilation i mødelokaler for at afhjælpe gener fra overgangsalderens hedeture, når de laver hvilerum til medarbejdere med kraftige menstruationssmerter, eller når de tilbyder småbørnsforældre at arbejde 80 procent til samme løn, mens deres børn er små.

Tanken er, at arbejdslivet i højere grad skal kunne rumme de forskellige faser, medarbejdere bevæger sig igennem.

Og ifølge Gine Maltha Kampmann er fokuset på livsfaser og særligt barselsområdet en vigtig del af at stå stærkt i kampen om at få fat i den gode arbejdskraft.

»Der er konkurrence om den gode arbejdskraft derude, og det er jo på sådan et tidspunkt, at man virkelig kan få ændret vilkårene for medarbejderne, fordi de er i høj kurs. Det åbner jo op for en større snak om, hvordan man er et menneske på forskellige tidspunkter i ens liv, og hvad arbejdspladsen skal kunne rumme i de forskellige faser. Det er den debat, vi begynder at finde nogle konkrete løsninger på.«

Ifølge Gine Maltha Kampmann skal løsninger som ammerum ikke ses som særbehandling, men som mulige løsninger, der gør det muligt for medarbejdere at trives og præstere i forskellige perioder af livet – og som et opgør med forståelsen af, at en arbejdsplads er et sted, man går hen og ikke er et menneske.

»Og så vil det selvfølgelig altid være de folk, som sætter sig det imod og siger, at emner som amning ikke hører til på arbejdspladsen, og det er ikke noget, som arbejdsgiveren skal tage højde for. Men hvis de er vokale omkring det, så ender de bare selv med at stå svagere i kampen om den arbejdskraft, som vi alle sammen kæmper om i de her år.«

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv