Det er slut med at købe Nesquick-kakao på SAS-fly.

Det skriver tv2.no. 

Boykottet kommer efter, at fødevaregiganten Nestlé i begyndelsen af november blev sortlistet af de ukrainske myndigheder, fordi selskabet stadig er aktivt i Rusland.

Til norsk TV 2 skriver SAS:

'Vi kan bekræfte, at vi har fjernet Nesquick-kakao fra flysortimentet som følge af, at Nestlé er kommet på Ukraines liste.'

Tidligere har SAS blandt andet også droppet at sælge Pepsi, og flyselskabet har også droppet Mondelez, der står bag varer som Toblerone, Daim og Phliadelphia.

Mange har tjent kassen på at blive i Rusland.

»Enhver krise har sine vindere,« som Lilit Gevorgyan, analytiker af det russiske marked hos S&P Global Market Intelligence, siger til Bloomberg.

Eksempelvis steg omsætningen i Rusland hos Mondelez med 38 procent sidste år.

Hos Mars INC oplevede man en stigning på 14 procent i omsætning. Overskuddet på 325 millioner kroner var svarede til en stigning på 58 procent.