Parkeringsselskabet Avantpark tager nye midler i brug for at øge sikkerheden for deres p-vagter.

Virksomheden har nemlig valgt at udstyre dem med kropskameraer, skriver TV 2 Kosmopol ifølge en pressemeddelelse. 

Kameraet vil desuden også have den funktion, at det vil kunne dokumentere hændelser korrekt. 

Parkeringsvagterne skal dog aktivt starte optagelsen i situationer, de finder nødvendigt, da det ikke vil optage løbende.

»Det er vigtigt for os, at brugen af kameraer sker ansvarligt. Derfor optager vi kun i konkrete situationer, og altid med tydelig information til de involverede,« lyder det fra Dan Kirk, der er Managing Director i Avantpark Danmark.