En kvinde i 40’erne får nu igen udbetalt erstatning hver måned for tabt erhvervsevne. Pensions- og livsforsikringsselskabet Velliv havde ellers stoppet pengene, fordi de mente, hun overdrev sine smerter i skuldre, ryg og knæ. Det var sket efter hemmelig overvågning af kvindens privatliv på sociale medier.
Det skriver Fagbladet 3F.
Kvinden klagede til Ankenævnet for Forsikring og fik medhold. Men Velliv anfægtede afgørelsen og ville ikke umiddelbart rette sig efter den.
Nu har de så alligevel genoptaget udbetalingerne til kvinden. Det sker ”pr. kulance”, siger Velliv. Ifølge ordbogen betyder det udtryk at være ”storsindet, imødekommende”.
- Vi har ønsket at gøre opmærksom på, at vi ikke er enige i ankenævnets afgørelse. Men vi har efter en konkret vurdering alligevel besluttet at rette os efter den, oplyser pressechef Mikkel Bro Petersen fra Velliv.
Kvinden havde fået udbetaling for tabt erhvervsevne gennem hele 12 år. Men selskabet fik mistanke om, at hendes helbred var blevet bedre.
Derfor satte de gang i en hemmelig efterforskning på sociale medier. De fandt feriebilleder, hvor hun løftede sit barn.
De så opslag på hendes åbne Facebook om, at kvinden deltog i mountainbikecykling. De studerede også hendes Endomondo-profil og mente, at hun løb bedre, end hendes lidelser skulle give mulighed for.
Derefter stoppede de betalingen.
Ankenævnet fastslog, at Velliv ikke havde bevist, at hendes helbred var blevet meget bedre. Blandt andet var der tvivl om registreringerne på løbeappen Endomondo. Det kunne være andre, der havde løbet nogle af turene.
- Feriebillederne er et øjebliksbillede. Oplysningerne om cykelture på mountainbike viser heller ikke et aktivitetsniveau, der giver grundlag for at stoppe udbetalingerne, skriver ankenævnet.
Mikkel Bro Petersen fra Velliv vil ikke fortælle nærmere om den konkrete sag. Han forklarer, at selskabet aldrig udtaler sig om kunder.
Finanstilsynet har i flere omgange set på, hvor meget forsikrings- og pensionsselskaber efterforsker deres kunder. Det er også undersøgt, hvilke metoder de bruger.
Den seneste rapport fra i fjor viser en svag stigende tendens til efterforskning. Det skyldes blandt andet, at et enkelt selskab har oprustet meget på blandt andet skjulte observationer af kunder.
- Vi har ikke opdaget, at selskaberne handler i strid med reglerne. Men efterforskning bruges nok mere, fordi ankenævnet i flere sager har sagt, at selskaberne skal have grundige beviser, hvis de vil tage udbetalinger fra kunder, siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynet.
Forholdsvis få borgere kontakter Finanstilsynet om efterforskning. Det er kun sket to gange i løbet af tre år.
- Hver gang beder vi selskaberne forklare sig. I de to sager fandt vi ingen grund til at give påtale, fortæller Ulla Brøns Petersen.
Hun tilføjer, at det er ankenævnet, der kan afgøre, om en kunde får de penge, som han eller hun skal have. Men Finanstilsynet kan se på, om de metoder, som selskaberne benytter i efterforskning, er lovlige.
Det er Ankenævnet for Forsikring, der i sin nye årsrapport for 2019 fortæller, at Velliv har valgt at betale under protest. Kvinden er holdt anonym i omtalen af sagen.
