Hvis man har overstået et kræftforløb, kan det måske virke som en bagatel at tale om seksuel sundhed. Men det er det langt fra.

Seksuel sundhed har stor betydning for kræftpatienter og deres livskvalitet, fortæller Pernille Bidstrup, ph.d. og teamleder i psykologiske aspekter af kræft.

Derfor er hendes håb også, at seksuelle senfølger kommer på dagsordenen, for der er altså flere end forventet, der har seksuelle problemer efter endt kræftforløb, viser en ny rapport foretaget af Kræftens Bekæmpelse.

Det mest overraskende for Pernille Bidstrup og de andre forskere, der står bag studiet, er, at senfølger vedrørende seksuel sundhed rammer så bredt i forhold til kræfttyper.

Kræften behøver nemlig ikke have en sammenhæng med underlivet eller kønsdelene.

Det er både mænd og kvinder, der oplever senfølger, og to af de mest udbredte senfølger handler for kvinder om smerter i underlivet. For mænd handler det om rejsningsbesvær.

Kvinder, der har haft kræft, har 1,74 gange øget sandsynlighed for at opleve smerter i underlivet sammenlignet med kvinder uden kræft. For mænd er risikoen næsten tredoblet for at få rejsningsbesvær.

Der er en samtale, vi skal have

For mange patienter er de seksuelle problemer udfordringer, som man kan komme til livs. 

Derfor er det enormt vigtigt, at det bliver en samtale mellem fagpersoner og patienter, mener Pernille Bidstrup.

»På nogle områder er vi meget åbne i Danmark. Vi kan let tale om afføringsproblemer og den slags, men det med seksualitet er svært og meget privat,« siger Pernille Bidstrup.

Men det seksuelle skal tænkes ind som et vigtigt aspekt i vores sundhed.

»Kræftoverlevere fortæller selv, at seksuelle senfølger er blandt de senfølger, der har størst betydning for deres livskvalitet.«

Men mange sygeplejersker og læger på kræftafdelingen er måske bange for at bringe seksuelle senfølger på banen af frygt for at overskride patienters grænser. 

Det gør så, at patienten heller ikke tør bringe det op, fordi de er usikre på, om de må – og på om det overhovedet er en mulighed at få hjælp til på hospitalet, forklarer Penille Bidstrup.

Studiet, som Pernille Bidstrup er en af forskerne bag, viser desuden at sandsynligheden for at være seksuelt inaktiv efter kræft er 1,2 gange højere for kvinder og 1,7 gange højere for mænd.

Der er hjælp at hente

Hvis man er i gang med et kræftforløb, kan man spørge sin læge eller sygeplejerske, om den behandling, man har fået, kan have konsekvenser for den seksuelle sundhed. 

På den måde kan der komme en åben dialog, og det vil de fleste sundhedsprofessionelle gerne hjælpe med, fortæller Pernille Bidstrup.

Hvis man er færdig i kræftbehandlingsforløbet, findes der kommunale sundhedscentre med fokus på kræft, herunder seksuelle senfølger.

Derudover kan man få støtte hos Kræftens Bekæmpelse, hvor man kan få en snak om, hvad man måtte have brug for af faglig sparring eller hjælp. 

Der er også altid en mulighed at række ud til egen læge, for måske er der behov for at få en henvisning videre til yderligere professionel hjælp.

»Man kan måske også få en snak om, hvordan det seksuelle fylder i ens liv. Desværre er det ikke alle senfølger, der kan helbredes, men i den situation er det måske endnu vigtigere at italesætte og få en samtale om, hvad man så kan gøre for at få intimitet på andre måder.«

Pernille Bidstrup håber, at denne undersøgelse kan være med til at sætte den seksuelle sundhed på dagsordenen, og det starter hos de sundhedsprofessionelle.

»Vi er i gang med at afprøve et helt kort undervisningsforløb til læger og sygeplejersker på kræftafdelinger om, hvordan de kan tage dialogen med patienter, og det håber vi også kan være en vigtig brik ift. at sætte det mere på dagsordenen i fremtiden.«

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv