Kvinder, der under graviditeten finder ud af, at de venter et barn med Downs syndrom, vælger i stigende grad - alene eller i samspil med deres partner - at fortsætte svangerskabet, viser nye tal.

Vil du føde et barn med Downs syndrom, eller vil du have en abort? Det valg skulle 152 kvinder og deres partner beslutte sig for i 2017. I modsætning til foregående år vælger flere at forsætte graviditeten, viser tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister.

I 2017 valgte 13 kvinder at fortsætte graviditeten, selvom deres barn havde diagnosen Downs syndrom. Det er det højeste antal siden 2004, hvor screening for Downs syndrom blev et fast tilbud til alle gravide. I 2014 og 2015 var der således blot to kvinder, der fødte barnet, mens tallet steg til ni i 2016.

Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, kan ikke med sikkerhed sige, hvad stigningen skyldes. Men bedre information til de gravide er måske én af årsagerne:

»Det er jo svært at sige noget sikkert uden at have talt med de pågældende gravide, men uanset årsagen har vi gennem de sidste fire år haft et godt og tættere samarbejde med Landsforeningen Downs syndrom. F.eks. kan kvinder og deres partner, der står i den situation at skulle vælge til eller fra, komme ud og besøge familier med Downs-børn, inden de træffer et valg,« siger han.

Peter Palland siger farvel til Morten Jensens kiste under Mortens bisættelse fra Fjenneslev Kirke mellem Sorø og Ringsted, fredag den 18. maj 2018. Morten Jensen debuterede i en alder af 14 år i tv-programmet 'Er jeg da helt gak, mor?', der første gang blev vist i 1991. Senere deltog han i en lang række andre tv-optrædener. Morten Jensen blev 41 år.
Peter Palland siger farvel til Morten Jensens kiste under Mortens bisættelse fra Fjenneslev Kirke mellem Sorø og Ringsted, fredag den 18. maj 2018. Morten Jensen debuterede i en alder af 14 år i tv-programmet 'Er jeg da helt gak, mor?', der første gang blev vist i 1991. Senere deltog han i en lang række andre tv-optrædener. Morten Jensen blev 41 år. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

En undersøgelse fra 2015 foretaget af Epinion for DR viste, at knap 7 ud af 10 ville fravælge et barn med Downs syndrom, fordi de ikke mente, at barnet ville få et værdigt liv. Meget er dog sket siden da, påpeger næstformanden i Landsforeningen Downs Syndrom, Grete Fält-Hansen.

»Tidligere så vi et meget ensidigt fokus på, hvad børnene kunne risikere at fejle, f.eks. hjertefejl. Men i dag er der sket en nuancering og ikke mindst en opdatering af den information, der gives til gravide par. F.eks. at man kan leve et uafhængigt liv med høj livskvalitet, selvom man har Downs syndrom,« siger hun.

Der kan dog også være andre årsager til, at flere vælger at fortsætte graviditeten. Det kan f.eks. skyldes, at par, der har haft svært ved at opnå graviditet, i højere grad hælder til at beholde barnet.

»Hvis vejen til graviditeten er lang, er vejen til abort det som regel også,« siger Grete Fält-Hansen.

På trods af det stigende antal kvinder, der vælger at fortsætte graviditeten, er antallet af fødsler af børn med Downs syndrom dog stadig stabilt. I gennemsnit bliver 30 børn født hvert år. Det kan umiddelbart lyde som en modsætning, men skyldes bl.a., at ikke alle tager imod tilbuddet om nakkefoldsscanning eller ønsker at udsætte deres barn for evt. moderkagebiopsi, hvor der er lille risiko for abort.

Landsforeningen Downs Syndrom ønsker ikke at anbefale, hvad man skal gøre, hvis man som kommende forældre skal vælge til eller fra.

»Vores mission er ikke nødvendigvis en stigning i antallet af nyfødte børn med Downs syndrom. Vores fokus er, at det er den gravide og parrets eget informerede valg, og ikke et valg, der er truffet på forhånd af samfundet.«