Sine Bach Jakobsen

»Jeg plejer at sige, at folk skal gøre, som jeg siger. Ikke, som jeg gør,« siger professor og overlæge på Rigshospitalet Bente Klarlund.

Hun har skrevet en ny bog, hvor hun giver videnskabeligt dokumenterede råd til et langt liv med færre skranteår. Men kan hun så selv sætte flueben ved alle 10 råd?

Tja.

»Jeg ryger ikke. Langt de fleste morgener løber jeg. I weekenden prøver jeg at gå en del i naturen. Jeg springer nogle gange morgenmad og frokost over – når jeg er i flow, spiser jeg hovedsageligt om aftenen. Jeg har tidligere været frivillig, men det er jeg ikke god nok til i øjeblikket,« siger den 63-årige professor og fortsætter sin talestrøm:

»Jeg skriver min familie og venner i kalenderen. Henter fast børnebørn om onsdagen. Ellers er mit liv lige nu meget præget af travlhed. Jeg drikker meget kaffe. Og mit alkoholforbrug skal vi måske ikke ind på. Jeg drikker nok lidt for meget vin.«

Om hendes høje kaffeindtag trækker op eller ned, og hvad afhentning af børnebørn har med sundhed at gøre, skal vi nok blive klogere på.

Først skal vi nemlig lige have slået to vigtige pointer med bogen 'Yngre med årene' fast.

Gode råd om sundhed er jo ikke ligefrem en mangelvare på hylderne.

Men Bente Klarlund har en anden baggrund end eksempelvis skuespilleren Gwyneth Paltrow, der i sit sundhedsunivers anbefaler 'vaginale steams', eller popsangeren Katy Perry, som deler sit forbrug af kosttilskud med 108,5 millioner Twitter-følgere.

»En af de ting, der gør min bog forskellig fra mange andre, er, at jeg tilstræber, at rådene er baseret på forskningsresultater. Jeg har en baggrund som overlæge og professor, og det betyder, at jeg kan trække noget ud af forskningen. Hvad holder? Hvad holder ikke?« siger Bente Klarlund.

Næste pointe: Meget sygdom er sort uheld.

»Sunde, slanke ikke-rygere, der dyrker sport og kun drikker moderate mængder af alkohol, kan også blive ramt af kræft. Det er uretfærdigt, men sådan er det,« siger hun og fortsætter:

»Men det ændrer ikke ved, at man kan være med til at nedsætte sin risiko for sygdom.«

Og det er netop målet med rådene i bogen: at nedsætte risikoen for sygdom, så man ikke bare lever længe, men øger chancen for et langt liv uden skavanker.

»Vi skal se på de her sundhedsråd som noget, der kan give en større frihed til at leve livet i det hele taget,« siger hun og fortsætter:

»Jeg bliver meget trist, når sundhed for nogen bliver selve meningen med livet, for så kan det godt blive begrænsende.«

Og med det på plads vender vi tilbage til de gode råd – ikke mindst de råd, som faktisk kom bag på professoren selv.

For de fleste kender nok til KRAM: kost, rygning, alkohol og motion.

»Det kommer ikke bag på mig, at man med KRAM kan påvirke vores cellers aldring,« siger Bente Klarlund og tilføjer så:

»Men det kommer meget bag på mig, at ens indstilling til livet kan påvirke vores cellers aldring.«

Selv har hun været ret skeptisk over for al snak om positiv psykologi og optimisme, men hun er blevet klogere. Faktisk er det noget, der også bliver talt om på konferencer for hjertelæger.

»Jeg køber ikke, at negative tanker giver hjertesygdom. Jeg tror ikke, det er tankerne i sig selv. Men jeg tror, at en optimist er mere motiveret eksempelvis for at leve sundt og undgå stressbelastning,« siger hun.

Så er der kaffen, hvor dokumentationen for de positive effekter kun er vokset, mens hun har skrevet på bogen.

»Der er kommet flere og flere videnskabelige artikler, som viser, at kaffe bestemt ikke er usundt. Jo mere kaffe vi drikker, jo større er sandsynligheden for, at vi ikke bliver ramt af livsstilssygdomme og tidlig død,« siger hun.

Og så har hun taget en helt ny spiller med i bogen, hvis positive effekt på vores mentale helbred godt nok kun er bakket op af et enkelt studie. Ærefrygt. Oplevelsen af at stå over for noget, der er større end en selv.

For Bente Klarlund er det for eksempel at se en solopgang. Solen, der bryder vandoverfladen. Lyset. Fuglene, der vækkes og basker rundt:

»Klicheerne står i kø, når jeg forsøger at beskrive det, men fakta er, at når jeg overhovedet kan, så sørger jeg for at vågne, før det gryr. Så går jeg udenfor og ser dagen begynde. Og gribes af ærefrygt.«

Bente Klarlunds 10 råd, hvis du vil øge sansynligheden for at få et langt liv med færre skranteår:

  • Drop tobak i enhver form.

»Rygning korter livet af med 10 år. Hvis man vil blive ved med at ryge, kan man lige så godt lade være med at læse resten af bogen. Der er ikke noget andet, der tærer så hårdt på kroppen.«

  • Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag og gerne mere. Få pulsen op mindst to gange om ugen.

»Det næstvigtigste råd er motion, som holder inflammationen nede og dermed nedsætter risikoen for en lang række sygdomme.«

  • Spis først, når du er sulten. Spis varieret, mest grønt og ikke for meget.

»Én ting er at spise sund. Men kalorierestriktion og periodisk faste, for eksempel at man kun spiser én gang om dagen, viser sig at kunne forsinke cellernes aldring.«

  • Drik vin i moderate mængder, fordelt over hele ugen.

»Vin er lidt både-og. Man skal selvfølgelig ikke drikke for meget. Men i de områder i verden, hvor folk lever meget længe, indgår vin faktisk altid i deres livsstil. Så et glas eller to om dagen kan være et godt indslag i et lang, sundt liv.«

  • Minimer din udsættelse for støj og forurening.

»Støj, hvis det er lyde, du ikke kan lide, virker stressende og kan føre til overdødelighed. Det kan blandt andet skyldes, at det eksempelvis generer nattesøvnen. Vi ved også, at forurening koster liv, så har du muligheden for at bo et sted, hvor der er mindre forening, er det en god ide. «

  • Tag vare på din mentale sundhed. Vær optimistisk og undgå unødig bekymring.

»Det dæmper stresshormoner, når man griner. Så jeg synes, man skal prøve at få noget humor og latter ind i sin hverdag. Og så kan man arbejde med at skabe nogle positive billeder ved eksempelvis hver dag at tænke på noget, der er gået rigtig godt for en, og eventuelt skrive det ned.«

  • Sov rigeligt, mindst syv timer i døgnet.

»Man skal have vasket hjernen om natten, og det sker, når vi sover. Akut mangel på søvn gør blandt andet, at man tænker dårligere, men på lang sigt kan det også betyde, at man bliver overvægtig.«

  • Tro på noget. Oplev ærefrygt.

»Det at blive begejstret over noget. Det kan være kultur eller natur. Noget fantastisk, der er større end en selv. Der, hvor hårene rejser sig. Det gør noget godt for vores mentale helbred.«

  • Gør noget meningsfyldt for dig selv og andre.

»Jeg synes, det er interessant, hvor stor en kraft frivillighed ser ud til at have. Så kan man stille spørgsmål ved, om det er, fordi de mest sunde også er dem, der har mest overskud til frivilligt arbejde.«

  • Dyrk familie og venner. Og sæt dem gerne i kalenderen.

»Det giver mening i den forstand, at man har nogen at spise med, nogen at gå en tur med, nogen, der holder øje med én. Eller nogen, man har et ansvar over for i forhold til at holde sig selv i bedre stand. Det at have børn, uanset om det er biologiske børn eller adopterede, betyder, at vi lever længere. Så kom det faktisk bag på mig, at forskningen også viser, at folk, der er sammen med deres børnebørn, lever længere.«