Det er voldsomt tabubelagt, selvom tusindvis af danskere regnes for at lide af 'den stille folkesygdom', som den kaldes

Derfor tager overlæge Susanne Axelsen nu bladet fra munden for at tale de mange danskeres sag, der er særligt ramt af toiletlukninger på stationer.

»For de her mennesker gør adgang til toiletter en stor forskel på, om de kan tage af sted. Er der ikke et toilet, kommer de ikke uden for en dør,« siger hun.

Overlægen taler om de trangsinkontinente. Det er personer, der lider af ufrivillig vandladning, og som inden for få minutter tømmer blæren, når tissetrangen melder sig – uanset om vedkommende er på et toilet eller ej.

»Står der ikke et toilet i nærheden, og man bliver utæt, så bliver man våd i sådan et omfang, at det løber ned ad benene,« siger Susanne Axelsen.

Ud over arbejdet på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital er overlægen formand for Kontinensforeningen.

Hun ved derfor bedre end de fleste, hvor afgørende adgangen til et toilet er for, om trangsinkontinente forskanser sig derhjemme eller bevæger sig ud til samvær med andre.

»Det gør hele forskellen, om man kan komme hurtigt på toilettet. Det er et spørgsmål om minutter.«

»Personer med trangsinkontinens kan ikke holde sig ret længe, og de er nærmest lænket til toilettet,« fortsætter hun.

For at tisse i bukserne er for skamfuldt.

»De synes, det er pinligt, og vil ikke være det bekendt.«

Ifølge Susanne Axelsen lider omkring hver 10. dansker af inkontinens. Omtrent halvdelen af disse menes at have trangsinkontinens.

Overlægen forstår godt den utryghed, som den manglende toiletadgang medfører.

For den ufrivillige vandladning betyder, at de mange danskere med lidelsen kun bruger den offentlige trafik, hvis de hele tiden ved, hvor de kan komme på toilettet.

»Trangsinkontinente skal vide, hvor der er et toilet. Hvis de skal af sted, planlægger de en rute efter steder, hvor de ved, at der er et toilet.«

»Har de været vant til at tage toget ind til byen og kender til et toilet, der ikke længere er der, så tager de bare ikke længere af sted. I stedet bliver de hjemme og isolerer sig,« siger Susanne Axelsen.