Anden bølge af corona er for længst i gang, og ligesom i foråret ser vi mange smittede, indlagte og døde, og restriktionerne minder også om noget, vi har set før.
Sammenligner man de to bølger af corona, ser overlæge på infektionsmedicinsk afdeling ved Hvidovre Hospital Thomas Benfield bestemt et mønster.
»De indlagte begynder i højere grad at ligne dem, vi så i foråret, men den store stigning i smittetallene viser, at smitten generelt er mere ude i samfundet,« siger Thomas Benfield.
Faktisk ser det ikke ud til, at særlig meget har ændret sig. Den typiske profil på en indlagt under anden bølge ligner ifølge Thomas Benfield til forveksling den fra den første bølge.
Det er typisk en ældre person over 70, som har nogle kronisk sygdomme som for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk, astma og rygerlunger, eller folk med en vægt over middel.
»Der er flere smittede, og det ligner hr. og fru Danmark, dog med en overvægt af ældre over 60. Det minder om det, vi så i foråret,« siger Thomas Benfield.
Men sådan har billedet ikke hele tiden set ud. Over sommeren, sensommeren og det tidlige forår har mange af de indlagte også været unge og personer med indvandrerbaggrund.
»Det handler om social ulighed. Mange personer med indvandrerbaggrund bor tættere sammen og har jobs, der ikke kan varetages hjemmefra: servicefag, transport og rengøring. Men i december er det blevet mere udjævnet,« siger Thomas Benfield.
Tidligere på året – mellem første og anden bølge af covid-19 – var tre ud af fire af alle indlagte indvandrere, siger Thomas Benfield. Nu er det cirka 10-20 procent af de indlagte, der er indvandrere, og det passer ifølge Thomas Benfield nogenlunde til befolkningssammensætningen.
Dog stadig med en lille overrepræsentation.
I løbet af sommeren, sensommeren og efteråret har der også været en overrepræsentation af ældre plejehjemsbeboere, men det skyldes enkelte udbrud på forskellige plejehjem.
De udsving, vi har set i forhold til, hvem de indlagte er, skyldes altså forskellige hændelser eller social ulighed.
Lige nu er de indlagte stort set de samme som i foråret, det samme gælder de døde. Jo ældre man er, jo dårligere er ens chance.
»Alder gør noget, hvis man bliver syg nok til at blive indlagt. Fra 60 år og op er der for hvert tiende år en eksponentiel risiko for ikke at klare den. Specielt hvis man har livsstilssygdomme, og særligt hvis de andre sygdomme ikke er godt behandlet,« siger Thomas Benfield og fortsætter:
»Og er man under 60 år, så er det usædvanligt, at man ikke klare den.«
Der er dog en undtagelse. Ifølge Thomas Benfield kan det også være svært, hvis man er yngre og overvægtig.
Én ting er dog forandret. Vi er blevet meget mere organiseret, bedre til at behandle og bedre til at lokalisere coronapatienter og tage hånd om dem.
»Sådan er det typisk, når man har prøvet det én gang. Den gennemsnitlige risiko for at dø er næsten halveret.«
I foråret var det cirka halvdelen af indlagte personer over 80 år, der ikke klarede den, i dag er det en tredjedel, fortæller Thomas Benfield.
»Og er man under 60 år, så er det usædvanligt, at man ikke klarer den.«
