Embedsmisbrug. Inhabilitet. Udnyttelse af rang eller position for personlig vinding eller personlig vinding for en af sine allernærmeste.

Det er, hvad sagen mod den 55-årige H.-C. Mathiesen, generalmajor og nu tidligere hærchef, handler om.

Den nu på andet år hjemsendte generalmajor sidder i disse dage på anklagebænken ved Retten i Viborg, hvor han er tiltalt for at have overtrådt dels den almene straffeloven, dels den militære straffelov.

Først og fremmest er han tiltalt for på – efter anklagemyndighedens opfattelse – ulovlig vis at have hjulpet sin egen kæreste, nu hustru, frem i den militære karriere.

Om det i sidste ende viser sig at have været på den forkerte side af loven, er op til en domsmandsret ved Retten i Viborg, som ventes at fælde dom i sagen tirsdag.

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, drager om forløbet og sagens karakter direkte paralleller til to af den nyere danmarkshistories mest spektakulære og profilerede sager.

»Det er en meget usædvanlig sag. Embedsmisbrugs-sager er usædvanlige i sig selv. Vi har under fem om året herhjemme – hvis vi overhovedet har nogen. Og når der er sådanne sager, er det stort set altid mod folk, som befinder sig meget lavt i et hierarki. For eksempel mod en socialrådgiver, en sundhedsassistent eller lignende,« forklarer Sten Bønsing.

»Derimod er det yderst sjældent, at sager af den her karakter er rettet mod nogen meget højt oppe i et hierarki. Men det er det i det her tilfælde. De sager, jeg kan huske, som er foregået tilsvarende højt oppe i hierarkiet, er Brixtofte-sagen mod Peter Brixtofte og Farums daværende kommunaldirektør. Og så er det Tamil-sagen,« siger juraprofessoren med henvisning til skandalen, der fældede Schlüter-regeringen i begyndelsen af 1990'erne.

Begge sager handler som i den aktuelle retssag mod den tidligere hærchef om embedsmisbrug og om ordrer, der – hvis retten finder frem til det samme som anklagemyndigheden – er udstukket ulovligt.

Uanset udfaldet af retssagen mod H.-C. Mathiesen mener Sten Bønsing, at det vil få en effekt for fremtiden, så blandt andet chefer nu i højere grad end hidtil vil tænke sig om en ekstra gang, inden de eventuelt lader sig friste til at gøre noget, der ikke er etisk, moralsk eller lovgivningsmæssigt i orden.

»Det er oplagt at tro, at der bliver strammet op efter det her. Måske er det allerede sket. Blandt andet ved at der er blevet præciseret nogle regler om habilitet. Vi ser jævnligt, at der efterfølgende bliver strammet op, når sager som den her kører ved retssystemet. Det blev der for eksempel også efter Tamil-sagen,« siger Sten Bønsing.