Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland skriver, at en ung mand har fået 15.000 kroner i bøde for en færdselsforseelse.
Forseelsen blev begået af det, der beskrives som ‘en yngre mand’.
Vedkommende modtog bødestraffen, efter han med mindst 217 kilometer i timen overhalede en af politiets civile færdselspatruljer.
Hændelsen fandt sted på motorvejen ud fra Haderslev.
Da politiets folk i den civile patruljevogn fik ham standset, fandt de dog ud af, at den unge mand havde forbrudt sig mod et ekstra forhold i færdselsloven.
Han havde nemlig i forvejen et kørselsforbud.
Bøden endte derfor på 15.000 kroner.
Den unge mand fik desuden frakendt førerretten.
Del: