1146 fuldtidsansatte på skatteydernes regning.

Så mange sidder der lige nu inde ved smitteopsporingen.

Og hver enkelt ansat taler ikke med mere end tre borgere på en arbejdsdag.

Mere præcist taler de i gennemsnit med 2,5 borgere om dagen i samlet omkring 12 minutter, skriver Avisen Danmark, der har fået udleveret opgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Grunden til, at færre og færre ringer ind til smitteopsporingen, er nok ikke så overraskende. Efter 1. februar, hvor det blev besluttet, at corona ikke længere var en samfundskritisk sygdom, ja, så har færre haft behov for at give opsporingen et kald.

I december blev der foretaget og besvaret 371.000 opkald om ugen.

I sidste uge var det tal nede på lige godt 14.000, hvilket som nævnt giver hver ansat 2,5 borgere i røret om dagen.

Og det er skidt, siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Han mener ikke, at det er i nærheden af et meningsfuldt arbejdsindhold.

Styrelsen for Patientsikkerhed erkender da også i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at de lige nu kører med en overkapacitet i smitteopsporingen.

Men ifølge styrelsen er der også andre opgaver end den opgjorte taletid. Der er for eksempel opkaldsforsøg, efterbearbejdning af data og oplysninger, løbende uddannelse og vedligeholdelse af kompetencer.

Og så har de for tiden et stort fokus på ‘evaluering og dokumentation for at sikre fastholdelse af viden,’ som det lyder fra styrelsen.

De argumenter giver professor Jakob Kjellberg dog ikke meget for.

»Det er jo ikke, fordi de skal ret meget andet. De siger, at der er noget med dokumentation, kvalitet og kompetenceudvikling og hvad ved jeg? Come on. Det er helt ude af proportioner,« siger Jakob Kjellberg til mediet.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at de er i gang med at reducere antallet af medarbejdere, så der fra 1. april vil være 100 ansatte til at besvare opkald i smitteopsporingen.

Og så fortæller de, at ikke alle ansatte lige nu møder i smitteopsporingen 37 timer om ugen.

Ifølge Jakob Kjellberg burde man have nedskaleret antallet af ansatte langt tidligere, da der efter 1. februar ikke har været særlige retningslinjer for corona, som der heller ikke er for andre sygdomme.

Han mener i stedet, at man kunne begynde at smitteopspore kønssygdomme, ‘eller andet der gav mening.’

Professoren er undrende over, at de overhovedet fastholder 100 ansatte, når der ifølge ham ikke længere er noget at opspore.

Præcist hvor meget de 1146 ansatte i smitteopsporingen koster skatteyderne, har ikke været muligt at finde ud af, da medarbejderne dels er ansat gennem et vikarbureau og selve styrelsen.

I januar kostede en gennemsnitlig fuldtidsansat ansat direkte i styrelsen 27.800 kroner.

Hvis man regner med, at det er gældende for alle ansatte, betyder det, at de ansatte alene i marts koster 32 millioner kroner fra statskassen.