De er desperate. De føler sig overset – og nu rigtig sultne.

Otte unge klimaaktivister fra protestgruppen Den Grønne Studenterbevægelse har sultestrejket for klimaet i syv dage.

I protest over klimapolitikken forsøger de nemlig at presse politikerne til at genforhandle alle klimaaftaler ved at ty til den ekstreme handling – at leve af vand og urtete i en uge.

»Det er voldsomt. Vores tøj sidder løst, selvom vi har mange lag på, fordi vi har tabt os så meget. Og så er vi afkræftede,« fortæller 23-årige Oskar Dahlin, der er en af de syv aktivister.

Okar Dahlin, 23 år.
Okar Dahlin, 23 år.
Vis mere

Ifølge Oskar er sultestrejken dog en nødvendig handling.

»Vi har allerede lave kreative aktioner, demonstreret, skrevet debatindlæg og lavet forskellige analyser. Men vi står i en situation, hvor de dårlige aftaler fortsætter, lige meget hvad vi gør,« siger han.

Tidligere i maj indgik regeringen og støttepartierne en aftale om, at Danmarks CO2-udslip skal være reduceret til mellem 50 og 54 procent allerede i 2025. Det samlede mål i 2030 er at reducere CO2-udledningen med 70 procent.

Men ifølge Oskar og hans medaktivist Sara Ørsted mangler aftalen handlekraft.

Sara Ørsted, 18 år.
Sara Ørsted, 18 år.
Vis mere

Derfor har de vurderet, at det er vigtigere at forsøge at råbe politikerne op ved at tage de skrappere midler i brug end at komme i skole og forberede sig på eksamen.

»Jeg sætter meget på spil i forhold til min krop og min hverdag. Men vi er nødt til at gøre noget, der viser, hvor desperate vi er,« fortæller 18-årige Sara Ørsted.

Men nytter det noget at sultestrejke?

De tror klimaaktivisterne helt klart på.

Caroline Bessermann, 23 år.
Caroline Bessermann, 23 år.
Vis mere

Caroline Bessermann, der også er aktiv i bevægelsen, og som agerer 'omsorgsperson' i forbindelse med strejken, fortæller, at politikerne allerede har anerkendt deres tilstedeværelse på Slotspladsen.

»Flere politikere er kommet ned, og nogle har sagt: 'Off the record, så er vi taknemmelige for det pres, I lægger. Det batter noget.' Så jeg tror, de tager det ind og mærker, at det er alvor,« fortæller Caroline.

En af de politikere, der har lagt vejen forbi de sultestrejkendes telt, er Socialdemokratiets klimaordfører, Bjørn Brandenborg.

Bjørn Brandenborg, klimaordfører for Socialdemokratiet.
Bjørn Brandenborg, klimaordfører for Socialdemokratiet.
Vis mere

Han er dog ikke sikker på, at man finder de bedste løsninger ved at sultestrejke. Ifølge ham er det nemlig ikke den måde, vi laver politik på i Danmark:

»At sultestrejke gør ikke større indtryk på mig, end en demonstration vil gøre. De må selvfølgelig selv vælge, hvilke værktøjer de bruger for at få medietid,« siger Brandenborg til B.T.

»Altså, Den Grønne Studenterbevægelse har ikke kontaktet mig, og de er velkommen på mit kontor, hvis de vil i politisk dialog,« fastslår klimaordføreren.