Grædende kollegaer, fortravlede arbejdsdage og manglende hænder og anerkendelse.
Det er ifølge Lise Bergstrand, hvad hun og andre serviceassistenter har at gøre med, når de møder ind på deres arbejdsplads: Odense Universitetshospital.
Af samme grund nedlagde en gruppe serviceassistenter på OUH arbejdet onsdag morgen klokken otte.
»Alle ved, hvordan det er at have travlt – at man ikke føler, at man kan få enderne til at nå sammen. Jeg har kollegaer, som græder, jeg har kollegaer, som er sygemeldt,« sagde hun under arbejdsnedlæggelsen, hvor serviceassistenterne stod samlet i blæst og bidende kulde foran hovedindgangen til OUH.
Kort sagt er hun og de andre utilfredse med deres arbejdsvilkår, hvor de blandt andet har fået tilført nogle af de opgaverne, som sygeplejerskerne havde tidligere.
Blandt andet det at rede senge og servere mad.
»Vi har fået tilført nogle ekstra opgaver fra sygeplejerskerne, fordi de jo har været pressede, men vi har ikke fået nogle hænder med til at udføre det,« siger Lise Bergstrand.
Hun understreger, at der ikke er noget i vejen med de nye opgaver, som passer fint med serviceassistenternes arbejde i øvrigt, men at hun oplever en manglende forståelse for faggruppens situation.
»I det hele taget er der bare frustration. At du bare får at vide, at du skal løse dine opgaver, men også dine syge kollegas opgave. I sidste ende er der kun én, der kan betale prisen, og det er patienten,« siger hun.
Cirka halvvejs inde i serviceassistenternes arbejdsnedlæggelse, som var sat til at vare en halv time, blev de fremmødte bedt om at genoptage arbejdet.
Til det svarede de med klapsalver og blev så i øvrigt stående ude i kulden, til klokken var næsten halv ni.
Målet er at råbe ledelsen op på samme måde, som sygeplejerskerne gjorde sidste år.
»Det er ikke kun sygeplejersker, der er trængt. Vi er også trængt, og vi kan ikke blive ved med at være trængt.«
