Kunstværket 'Kløvet sten', der gennem mange år har stået foran Ansgar Kirke i Odense, skal nu væk. Men det skyldes altså ikke de mange kommentarer, den fallos-lignende skulptur har fået gennem tiden.

Det er menighedsrådet, der har bedst om at få flyttet værket, der ejes af Odense Bys Kunstfond, som agter at følge ønsket. Det skriver Fyens Stiftstidende.

»Værket blev placeret foran kirken i 1991, og vi vil naturligvis ikke modsætte os kirkens ønske om en flytning, når kirken mener, at værket har aftjent sin værnepligt,« siger byrådsmedlem Anders W. Berthelsen (S), der er formand for kunstfonden.

Om værket kan man på hjemmesiden Historisk Atlas læse, at det er lavet af den nu afdøde fynske billedhugger Frede Troelsen.

Frede Troelsens kunstværk "Kløvet Sten" foran Ansgars Kirke i Odense, torsdag den 18. oktober 2018. Et af Odenses mest omtalte kunstværker gennem de senere år skal flyttes, skriver fyens.dk. Det drejer sig om skulpturen "Kløvet sten" af den afdøde fynske billedhugger Frede Troelsen. En skulptur, som står ud mod vejen foran indgangen til Ansgars Kirke, og som gennem årene ofte er blevet sammenlignet med et mandligt kønsorgan..
Frede Troelsens kunstværk "Kløvet Sten" foran Ansgars Kirke i Odense, torsdag den 18. oktober 2018. Et af Odenses mest omtalte kunstværker gennem de senere år skal flyttes, skriver fyens.dk. Det drejer sig om skulpturen "Kløvet sten" af den afdøde fynske billedhugger Frede Troelsen. En skulptur, som står ud mod vejen foran indgangen til Ansgars Kirke, og som gennem årene ofte er blevet sammenlignet med et mandligt kønsorgan.. Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
Vis mere

'Som ofte hos Frede Troelsen er det livets basale spørgsmål og kræfter, der bearbejdes. Stelen har med sin placering mellem den kløvede naturstens halvdele klare mindelser om det mandlige kønsorgan,' som der står.

Det har formanden for menighedsrådet ved Ansgar Kirke, Vivan Haenscke, hørt mere end én gang.

Men det er nu ikke derfor, værket skal flyttes.

»Det er ikke et udtryk for, at vi er blevet mere puritanske i menighedsrådet, eller at vi er stødt på manchetterne over dens udtryk. Vi er såmænd meget almindelige og kan sagtens tåle at se fallossymboler, men vi vil altså hellere have, at der bliver et mere frit kig ind til kirken end den rodebutik, der ad åre er kommer foran den,« siger hun til Fyens Stiftstidende.

Kirken ønsker at renovere pladsen, og her ønsker man altså at have et helt fallosfrit rum at arbejde med. Selv om pladsen først ventes at stå klar i 2020, bliver skulpturen fjernet allerede nu.

Beslutningen om at fjerne skulpturen ærgrer Birgitte Thorlacius, der er enke til kunstneren Frede Troelsen. Han var meget glad for placeringen af skulpturen, der i øvrigt understreger, at hans idé slet ikke var at lave en lummer skulptur.

»Frede (Troelsen, red.) havde slet ikke tænkt det som en fallos,« siger hun til TV 2 Fyn.

Det er endnu uvist hvor skulpturen fremover skal stå.

Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
Vis mere

Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix
Vis mere