Omstridt larve skaber massive problemer: Nye retningslinjer til haveejere
Mange haveejere kæmper lige nu med en lille larve, som det ikke er sådan lige at komme af med.

Mange haveejere kæmper lige nu med en lille larve, som det ikke er sådan lige at komme af med.

Har du buskbom i din have, har du måske også fået uønskede gæster.
Rundt omkring i landet er der store problemer med laver fra buksbomhalvmøl.
Laverne er invasive og dræber buskene, skriver TV 2 Fyn.
Men vil du af med de angrebne buske, kan det betale sig at forhøre sig hos din lokale genbrugsplads.
I Assens Kommune har man i hvert fald vedtaget nye retningslinjer for håndtering af mængder på mere end en fuld trailer.
»Vi har opdateret vores vejledning i samarbejde med tilsynsmyndighederne,« lyder det i et opslag på Facebook.
Har du mere end en trailer med buskbom, skal du ikke køre på genbrugspladsen, men i stedet kontakte kommunen.
Ellers kan du aflevere buksbom med larver som restaffald.
»Pak planterne ind i en klar plastsæk inden aflevering.«
Buksbomhalvmøl kommer fra Østasien, men trives tilsyneladende uden problemer i Danmark.
»Larven og dens angreb vil komme igen og igen, og det ser kun ud til at blive værre år for år. Det skyldes også, at vi kun får et varmere klima,« sagde gartneritekniker og konsulent i Haveselskabet, Magnus Gammelgaard til TV 2 Fyn tidligere på ugen.