Hun har en frygt for at gå på gaden og blive spyttet på, hun har låst og lukket alle døre og vinduer. Hun fortæller, at hun har modtaget dødstrusler.
Influencer og iværksætter Cathrine Wichmand afslørede på sin Instagram, at hun skulle have en personlig assistent betalt af Frederiksberg Kommune på grund af sin adhd, som et hjælpemiddel til at fastholde hende på arbejdsmarkedet.
En nyhed, hun delte med intentionen om at gøre opmærksom på, at den hjælpeordning overhovedet er mulig for personer med nedsat arbejdsfunktion. Men modtagelsen har været en helt anden end forventet.
»Jeg får dødstrusler, og det er meget voldsomt. Så nu prøver jeg at passe på mig selv og min familie. Det her har konsekvenser for mig,« siger hun til B.T., og tilføjer, at dødstruslerne ikke er blevet politianmeldt.
Hun forklarer videre, at hun godt kan forstå, at man kan se på hende og tænke, at hun er succesfuld - og derfor ikke har brug for en assistent. Virkeligheden er dog en anden for hende, siger hun.
»Jeg følte mig ikke særlig succesfuld, da jeg var sygemeldt med stress seks ud af 12 måneder sidste år.«
Cathrine Wichmand uddyber, hvordan hendes oplevelse med adhd har været. Og det har ikke været nemt.
Derfor søgte hun også hjælp hos det offentlige. Et system, der opfordrede hende til at bruge systemet – hvoraf en personlig assistent kom på tale.
Men det er altså blevet mødt af kritik på sociale medier og også fra politiker Anders Storgaard, der er kommunalbestyrelsesmedlem på Frederikberg (K), der på Facebook har beskrevet, at den sag symboliserer, at »vi skaber et velfærdssamfund, hvor de ressourcestærke får hjælp, mens de svageste må kæmpe i køen«.
»Nogle har spurgt, om det er rimeligt, at jeg som politiker går ind i en konkret sag. Det er det sjældent. Men når en influencer selv bringer sin sag i offentligheden og bruger den politisk, så bliver det en offentlig debat – ikke en privat,« skriver politikeren videre.
Men det er Cathrine Wichmand ikke enig i - hun delte ikke historien med et politisk formål. Hun mener, at Anders Storgaard har »brugt« en borger til at starte en diskussion – der ellers kunne have været relevant.
Han har nemlig delt et billede af influenceren, som hun senere har bedt ham om at fjerne.
»På min bekostning diskuterer han noget, der er vigtigt politisk – han har brugt personlige detaljer om mig,« siger hun.
Du har vel selv kridtet banen op med, hvilke detaljer sagen indeholder, da du delte historien?
»Synes du selv det? Han har gjort antagelser om mig, skabt et billede af mig, uden at have spurgt, hvordan mit økonomiske råderum egentlig ser ud. Og det er ikke særligt stort,« siger hun.
»Jeg synes ikke, at det er detaljer, man behøver i diskussionen. Du kan sagtens diskutere muligheden, hvad det er, hvem, der får den tilkendt, hvordan den fungerer.«
Cathrine Wichmand understreger, at ligesom hun qua sin store platform på sociale medier har et ansvar for, hvordan hun formidler budskaber – så har politikere det samme.
»Jeg håber, at Anders vil tænke over, hvordan han bruger andre mennesker til opmærksomhed,« siger hun.
Men er det ikke lidt prisen ved at være et offentligt ansigt?
»Det er en pris, jeg overvejer, om jeg har lyst til at betale. Man bliver dømt for noget, der ikke er strafbart - at have fået hjælp fra det offentlige.«
B.T. har fremlagt kritikken, som Cathrine Wichmand fremsætter, for Anders Storgaard (K), der forklarer, at han »udelukkende forholder sig til de ting, som hun selv har lagt ud«.
»Vi taler om en influencer, der har en stor platform, som tidligere har engageret sig i politiske sager. Når man er et offentlig menneske, der blander sig i den offentlige debat, så kommer der offentlig kritik.«
»Hvis det her skulle være niveauet for, hvornår vi tildeler personlige assistenter i samfundet, så kan jeg ikke finde pengene. Jeg synes i stedet, at Cathrine burde overveje, hvordan hun bruger samfundets ressourcer.«