Fremtidige generationer vil ifølge eksperter vokse op uden nogensinde at se stjernerne.

Udviklingen skyldes blandt andet vores stadig stigende forbrug af LED-lys, som bruger langt mindre strøm end den gamle glødepære.

Det skriver The Guardian.

Udendørs belysning, vejlamper, reklamer og oplyste sportsarenaer bruger alle LED.

Mælkevejen fotograferet af Kepler-teleskopet i 2011.
Mælkevejen fotograferet af Kepler-teleskopet i 2011. Foto: Unknown
Vis mere

LED står for 'Light Emmitting Diode', hvilket betyder lysdiode, der er med til at lysne himlen og dermed gøre stjernerne mere utydelige.

Royal astronom i Storbritannien Martin Rees ærgrer sig over udviklingen:

»Nattehimlen er en stor del af vores miljø, og det ville være et stort tab, hvis den kommende generation ikke fik lov at se det, ligesom det ville, hvis de aldrig så en fuglerede,« siger han til avisen og fortsætter:

»Du behøver ikke at være astronom for at gå op i det her. Jeg er ikke ornitolog, men hvis der ikke var nogen sangfugle tilbage, ville jeg føle mig fattigere.«

Tyske forskere har fundet ud af, at siden 2011 er himlen blevet godt ti procent lysere om året.

Når nattehimlen bliver lysere, betegner man det som lysforurening.

Og i nogle dele af verden mærker man allerede konsekvenserne af lysforureningen. I 2016 rapporterede astronomer, at mælkevejen kun var synlig for en tredjedel af verdens befolkning.

Hvis udviklingen fortsætter, vil de fleste stjerner være usynlige for alle om bare 20 år.

I september kom det amerikanske medie LA Times med fire råd, hvis du vil mindske lysforurening.