Politiet efterlyser søndag Steffen Dam Jensen,  som ikke er set siden 1. december kl. 01.15.

Han er ikke dukket op efter en julefrokost i Aarhus omkring Åboulevarden, oplyser Østjyllands Politi.

Søndag eftermiddag søgte politiet med helikopter i et område omkring Lystrup Engsø. Desværre uden resultat.

»Vi har søgt efter ham, men desværre uden resultat,« lyder det fra vagtchef ved Østjyllands Politi, Bo Christensen.

Steffen Dam Jensenforsvandt efter en julefrokost natten til den 1. december.
Steffen Dam Jensenforsvandt efter en julefrokost natten til den 1. december. Foto: Østjyllands Politi/privatfoto
Vis mere

Han tilføjer, at eftersøgningen af den forsvundne unge mand fortsætter.

»Vi er i gang med at tale med pårørende og venner, som kan fortælle os lidt mere om hans færden, og give os et hint om, hvor vi skal søge,« fortæller han.

Politiet har fået flere henvendelser fra offentligheden i sagen, men endnu ingen, der har ført til et gennembrud i sagen.

Derfor vil Østjyllands Politi meget gerne høre fra folk, der mener at have set ham.

Steffen beskrives som:

- cirka 195 cm høj

-  kraftig af bygning

- iført hvid t-shirt, som på billedet

Han menes at være iført:

- lyseblå jeans

- sort hættetrøje

- sort uldjakke og gråbrune sko.

Har nogle set Steffen eller kender til hans færden kan Østjyllands politi kontaktes på tlf. 114