Øresundsmotorvejen er nu igen åben for kørsel efter at have været spærret i fem timer. 

Det oplyser Københavns Politi på X

»Der er netop åbnet i vestgående retning på Øresundsmotorvejen mellem afkørsel 15 og 18. Bilister kan benytte nødsporet samt første vognbane«, lyder det fra politikredsen. 

Til B.T. kan Sund og Bælt yderligere oplyse, at de har stoppet vandindtrængningen, så der ikke længere kommer vand på vejbanen. 

»Vi åbner med reduceret hastighed på 50 kilometer i timen og lader trafikken passere i det højre spor og nødsporet udenom det sted, hvor vejen er beskadiget. Vi holder øje med udviklingen de næste 24 timer,« lyder det fra Oskar Leo Matthiesen, der er kommunikationskonsulent fra Sund og Bælt. 

B.T. følger udviklingen.