Endnu en gigantregning kan potentielt ramme danske skatteydere i forbindelse med etableringen af den kunstige halvø Lynetteholmen ud for Københavns Havn.

For at sikre vandgennemstrømningen kan der nemlig være brug for ekstra gravearbejde til en pris på mellem 400 og 500 millioner kroner.

Det skriver Politiken.

Ekstraregningen kan komme, hvis politikerne på Christiansborg og et flertal på Københavns Rådhus vælger at følge de anbefalinger, der fremgår af en rapport fra Dansk Hydraulisk Institut (DHI).

Rapporten er bestilt af transportminister Trine Bramsen (S), fordi der har været bekymring for, om byggeriet ville påvirke vandgennemstrømningen i Øresund og dermed havmiljøet.

Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig.
Grafik af, hvordan den kunstige ø Lynetteholmen kommer til at se ud, når den om 50 år står færdig. Foto: Transport-, Bygnings og Boligministeriet
Vis mere

Ifølge Politiken konkluderer den nye rapport, at det vil være mest oplagt at grave i et område mellem Amager og øen Saltholm. Her skal der graves et sted mellem 1,5 og 2 millioner kubikmeter havbund, hvis vandgennemstrømningen skal sikres. Det vil – ifølge et estimat fra det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn – altså koste helt op mod 500 millioner kroner.

Det er ikke første gang, at udgifterne til det skandaleramte kæmpeprojekt løber løbsk. B.T. har tidligere afdækket flere budgetoverskridelser.

I januar 2022 måtte By & Havn erkende, at budgettet på de to første faser af byggeriet på 2,5 milliarder kroner ikke kunne holde.

Ud over problemer med stigende udgifter lider Lynetteholmen under en enorm usikkerhed i forhold til finansieringen.

Det har hele tiden været planen, at Lynetteholmen og det tilhørende metrobyggeri skulle finansieres af salg af byggegrunde.

Men også finansieringsgrundlaget er ekstremt usikkert.

I første omgang har det været Transportministeriets vurdering, at salget af byggegrunde vil indbringe et sted mellem 8,6 og 39,8 milliarder kroner. Seneste estimat er, at salget vil indbringe 17,4 og 19 milliarder kroner.

Men hvis omkostningerne til det byggemodne Lynetteholmen skrider, renterne stiger lidt mere end forudsat, og ejendomsinvestorerne vil have et lidt større afkast end først antaget, så risikerer salget af byggegrunde at blive en underskudsforretning på over fem milliarder kroner.

Netop Lynetteholmens økonomi har tidligere givet anledning til en disputs mellem en B.T.-reporter og tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S). Da han i selskab med Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, 17. januar tog første spadestik til Lynetteholmen, nægtede Benny Engelbrecht at lade sig interviewe af B.T.s udsendte journalist. I stedet insisterede han på, at B.T. skulle anerkende, at anlæggelsen af Lynetteholmen hviler økonomisk i sig selv.

»Jeg hører faktisk ikke, at du bekræfter, at Lynetteholmen hviler i sig selv. Kan du ikke lige bekræfte det, inden vi fortsætter det her interview?« lød det fra ministeren, og så sluttede interviewet med Benny Engelbrecht, før det var gået i gang.

Det er også blevet kritiseret, at der blev dumpet slam fra byggeriet af Lynetteholmen i Køge Bugt. En praksis, der nu er stoppet af et politisk flertal i Folketinget.