Odense Kommune har planer om at droppe samarbejdet med distributionsselskabet Dansk Avis Omdeling (Dao), ligesom kommunerne Aarhus og København har gjort.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Overvejelserne om at stoppe samarbejdet skyldes, at Dao ikke kan garantere, at selskabets samarbejdspartnere sørger for ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Derfor vil kommunen nu lede efter en ny leverandør til omdelingen af den kommunale post.

RITZAU

Opdateres ...