Omkring 20-tiden nytårsaften blev en hel lejlighedsopgang i Hvidovre evakueret, efter der var opstået brand oppe omkring taget.

Brandvæsnet rykkede ud og fik styr på branden ved Egevolden i Hvidovre.

Man evakuerede på grund af frygt for, at branden i taget skulle brede sig.

Vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Morten Steen fortæller til B.T.:

»Der var ild oppe omkring taget. Umiddelbart evakuerede man hele opgangen, men alle der var hjemme skulle være vendt tilbage nu. Brandvæsnet fik det hurtigt slukket.«

De ved ikke hvorfor, der opstod brand.

»Det er svært at sige. Man kan godt mistænke, at det har været noget nytårskrudt, men det er ikke noget, vi kan sige med sikkerhed. Det er ikke noget, der skal efterforskes nærmere,« lyder det fra Morten Steen.

Ingen kom noget til.

Opgangen i Hvidovre.
Opgangen i Hvidovre. Mathias Øgendal