Et nyt studie konkluderer, at coronavaccinerede ikke udvikler langvarige symptomer.

Derimod kan bekymring for vacciner tilsyneladende godt føre til symptomer ifølge forskere:

»For langt størstedelen af befolkningen ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer,« siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, der står bag det nye danske studie, i en pressemeddelelse.

»Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd er bekymrede for vaccinen, kan opleve sådanne symptomer efter vaccination«.

Forskerne har fulgt 90.000 danskere, og for langt størstedelen af dem er der ikke tegn på, at vaccinen giver langvarige symptomer, skriver Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

Forskerne bag studiet har undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: 

  • Ubekymrede personer.

  • Skeptiske personer.

  • Bekymrede personer. 

Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos ikkevaccinerede.