Der er stort fokus affalds påvirkning af klimaet.

Men hvad er egentlig det mest forurenende affald?

Det spørgsmål bliver besvaret i et nyt studie fra Anglia Ruskin University i England.

Det skriver BBC.

De bliver smidt i astronomiske mængder og forhindrer græsset i at gro.

Det er cigaretskod, der løber med den negative førsteplads. Studiet estimerer nemlig, at der hvert år bliver smidt 5.500 milliarder cigaretskod i det fri, og at de har stor indvirkning på planters spiring i jorden.

Studiet viser, at græs’ spiring reduceres med 10 procent, og at skudlængden reduceres med 13 procent.

Hvis man tager et kig på skoddenes indvirkning på kløver, reduceres de på samme parametre med henholdsvis 27 procent og 28 procent, ligesom cigaretskoddene begrænser kløverens rodnet til under det halve målt på vægt.

»Vi fandt ud af, at cigaretskoddene arbejder imod planternes spiringsproces,« siger hovedforfatteren til studiet, Dannielle Green, og sætter fokus på planternes betydning:

»Hvidkløver og græs er vigtige foderafgrøder, ligesom de skaber en vigtig biodiversitet.«

Studiet fastslog ligeledes, at cigarettens effekt på græsset næsten havde den samme effekt, uanset om den var røget eller ej, hvilket ifølge studiet indikerer, at det er selve filteret på cigaretten, der præger plantevæksten negativt.

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten fandt forskerne områder i den engelske by Cambridge, hvor der var 128 cigaretskodder per kvadratmeter.