Boligejere på stribe bliver bedt om at betale andres boligskat, som B.T. har beskrevet de seneste dage.
I sidste ende er det politikernes skyld, forklarer skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO.
»Der er ingen grund til at kritisere hverken kommunerne eller Vurderingsstyrelsen. De administrerer bare de regler, som Folketinget har vedtaget,« siger skatteeksperten.
En af de ansvarlige politikere er Konservatives skatteordfører, Rasmus Jarlov. Han skyder skylden på myndighederne og siger, han ikke er blevet advaret ordentligt om, at der var et problem:
»Det er meget frustrerende at skulle leve med så mange dumheder og fejl.«
»Det er en sump af indviklet lovgivning og tilsvarende indviklede it-systemer, som er svær at komme op af,« siger Jarlov.
De pågældende boligejere bliver opkrævet flere tusinde kroner i grundskyld for en periode, hvor de ikke har ejet deres hus.
Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen har lavet nye ejendomsvurderinger for 2020. Det har ført til en efterregulering af grundskylden for de efterfølgende år 2021-2023. Nogle boligejere skal have penge tilbage, mens andre skal betale mere, end de allerede har gjort.
Så langt så godt. Problemet er, at regningen – eller tilbagebetalingen – for alle årene 2021-2023 sendes til den nuværende ejer af grunden, uanset om ejeren først lige har købt sit hus for nylig.
Og hvis du som boligejer er utilfreds med at skulle betale de tidligere ejeres grundskyld, så må du selv ud og lege skatteopkræver over for de tidligere ejere og få dem til at betale. Det er ikke alle, der synes, det er særlig fedt:
»Jeg har det egentlig rimelig skidt med at skulle opkræve pengene hos den tidligere ejer. For det er en gammel dame, der bor på plejehjem,« siger en af de boligejere, B.T. har talt med, Viktor Bøge-Olsen, der er blevet opkrævet knap 4.000 kroner.
Det er et politisk flertal på Christiansborg bestående af regeringen, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative, der har besluttet, at det skal være sådan. Myndighederne følger bare loven, lyder det fra både Vurderingsstyrelsen og Skatteministeriet.
Det er administrativt umuligt at sende regningen til de rigtige personer, har Skatteministeriet uddybet i et skriftligt svar til B.T. uden at forklare hvorfor.
Men nu hvor virkeligheden rammer, skriver skatteminister Jeppe Bruus (S) til B.T., at han vil drøfte problemet med de andre partier:
»Hvis en borger bliver snydt, så man ender med en stor regning, man ikke er blevet gjort opmærksom på i forbindelse med handlen, så skal vi løse det. Det vil jeg nu drøfte med forligskredsen,« skriver ministeren.
B.T. har også kontaktet alle de andre partier bag det nye store skattekaos. Kun Det Konservative Folkeparti er vendt tilbage i skrivende stund.
»Det er først nu, jeg hører om den her problemstilling,« siger De Konservatives skatteordfører, Rasmus Jarlov.
Er det ikke mærkeligt, at du ikke er blevet advaret om det?
»Jo, men som skatteordfører har man vænnet sig til lidt af hvert i forhold til problemer med Skats procedurer, så det er ikke, fordi jeg er ved at falde ned af stolen over endnu en gang at høre, at der ikke er styr på det. Det er jeg godt vant til.«
Vurderingsstyrelsen skriver jo, at man bare følger lovgivningen. Så styrelsen peger tilbage på jer politikere og siger, at det er jer, der har besluttet, at det skal køre sådan.
»Den køber jeg ikke,« svarer Jarlov og fortsætter:
»De ved godt, at det ikke er meningen, at ting skal køre på den måde. Så når de ikke har sagt til os, at det vil køre på den måde, så er det dem, der har ansvaret for det og ikke os. Man kan ikke forvente, at vi skal kunne gennemskue, at der opstår sådan et problem. Det skal de selv have styr på, og de skal selv fortælle os, hvis de ikke kan få tingene til at fungere på den måde, det er hensigten.«
Så du troede, at efterreguleringerne af grundskyld vil blive sendt til dem, der faktisk ejede ejendommene på det pågældende tidspunkt?
»Ja, det har jeg da helt klart gået ud fra. Det er naturligt og rimeligt. Og vi er ikke blevet advaret om, at det skulle fungere på den her helt håbløse måde, som det åbenbart gør,« siger Jarlov.
Hvad kan I gøre nu?
»Det ved jeg ikke. Vi kommer selvfølgelig til at kræve, at der kommer styr på det, så borgerne ikke skal løse Skats opgaver for dem.«
B.T. har spurgt Skatteministeriet, om det er korrekt, at Jarlov og de andre politikere ikke fik nogen advarsler, da lovgivningen blev lavet. Ministeriet har ikke nået at svare i skrivende stund.
På Vurderingsstyrelsens hjemmeside har der dog faktisk stået, at nogle boligejere ville blive opkrævet skat på vegne af tidligere ejere. B.T. har efter interviewet med Rasmus Jarlov spurgt ham, om han ikke havde set det. Det har han ikke svaret på inden artiklens deadline.