Nyt oliepris-chok i vente: 'Meget alvorligt'
Økonomer frygter nu, at krisen kan medføre en voldsom stigning i energipriserne.

Økonomer frygter nu, at krisen kan medføre en voldsom stigning i energipriserne.

Energikrigen nærmer sig en ny og farligere krise grundet Iran-krigen.
Næsten 80 lande har nu indført nødforanstaltninger for at beskytte deres økonomier.
Det skriver Financial Times.
For det truende vendepunkt kan medføre, at oliepriserne kan stige kraftigt igen, medmindre det olie, der er fanget i Den Persiske Golf, kan eksporteres gennem det blokerede Hormuzstræde.
Paul Diggle, der er cheføkonom hos fondsforvalter-virksomheden Aberdeen, udtaler, at hans team nu undersøger et scenarie, hvor Brent-råolie stiger til 180 dollar pr. tønde, hvilket vil forårsage stigende inflation og recessioner i en række europæiske og asiatiske lande.
»Vi tager det resultat meget alvorligt,« udtaler han til mediet.
Og med en kommende sommerferie rundt om hjørnet lægges der yderligere et pres på forsyningerne af olie – særligt når de globale lagre svinder ind med den hurtigste hastighed nogensinde.
Det Internationale Energiagentur anslår, at antallet af lande, der allerede er blevet tvunget til nødforanstaltninger, er nået op til 76 en stigning fra 55 i slutningen af marts.
Økonomer advarer om, at den næste fase af krisen kan medføre endnu en kraftig stigning i energipriserne og industrielle nedlukninger og en betydelig opbremsning i den globale vækst.