Første onsdag i maj klokken 12 bliver landets sirener testet.

De hyler ved større ulykker og katastrofer, som udgør akut livsfare for et større antal mennesker. Men fremover får du sirenen i lommen.

1. april lanceres Danmarks mobilbaserede varslingssystem nemlig.

S! RENEN er navnet på systemet. Det vil med en unik lyd og vibration, som adskiller sig tydeligt fra almindelige beskeder som sms’er og push-notifikationer, hvis katastrofen rammer.

Det nye system erstatter ikke, men supplerer det nuværende varslingssystem. Det fungerer ved, at politiet kan sende advarsler fra telemasterne ud til mobiltelefoner i et afgrænset fareområde.

Du skal altså ikke selv gøre noget for at modtage varslet. Myndighederne modtager hverken data om borgernes mobiltelefoner eller placering, når en advarsel udsendes.

Hvis du modtager et varsel, skal du gøre tre ting: Stop, læs, reager.

Du skal stoppe med det, du er i gang med, læse de informationer, som kommer på skærmen og herefter reagere som beskrevet.

Hvis du vil vide mere om det system, kan du læse HER.