I de seneste tre årtier har flere og flere personer under 50 år kæmpet med en kræftdiagnose.
Det skriver The Guardian.
Det britiske medie henviser til en længere undersøgelse på området, som er blevet publiceret i tidsskriftet BMJ Oncology.
Undersøgelsen siger, at antallet af kræftdiagnoser er steget med 79 procent siden 1990 for personer under 50 år.
Fra 1,82 millioner diagnoser om året til 3,26 millioner i 2019, står det i undersøgelsen, som er global.
I alt er 29 typer kræft blevet analyseret i 204 lande, skriver The Guardian.
Det er særligt brystkræft, hoved-halskræft og prostatakræft, som var de hurtigst voksende kræfttyper.
Forskerne bag undersøgelsen er dog i et tidligt stadie for at fastslå årsagerne til stigningen.
Og fordi årsagerne ikke er kendte, opfordres der til forsigtighed på området.
Det siger Claire Knight, der er læge hos Cancer Research i Storbritannien, til The Guardian.
»Hvor alarmerende det end kan virke, er kræft primært en sygdom for ældre, og størstedelen af nye kræfttilfælde på verdensplan diagnosticeres hos personer på 50 år og derover. Vi har brug for mere forskning for at undersøge årsagerne til tidlige kræftsygdomme,« siger hun og tilføjer:
»Men hvis man er bekymrede for deres kræftrisiko, er der mange måder at reducere den på, for eksempel ved ikke at ryge, spise afbalanceret kost, få masser af motion og beskytte sig mod solen.«
I sommer beskrev Berlingske også, hvordan der er sket en stigning, når det kommer til unge mellem 20 og 39 år, som får konstateret kræft i Danmark.
Her bekræftede cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman, stigningen.
Men han påpegede også, at det er 90 procent danskerne over 50 år står for alle kræfttilfælde herhjemme.
»Man skal altid være opmærksom, men der er ingen grund til en speciel yderopmærksomhed i de unge aldersår,« sagde han.
