Grønlandske kvinder, som har fået opsat spiral uden samtykke, har siden 1. juli kunnet søge om godtgørelse, og det har flere gjort.

På den første måned er der kommet ansøgninger fra 171 kvinder, som søger om godtgørelse.

Det oplyser Patienterstatningen.

Trine Berner Madsen, sekretariatschef i Patienterstatningen, forventer, at der kommer endnu flere ansøgninger løbende frem mod 1. september 2028, hvor vinduet lukkes.

- Vi har flere steder set kvinderne give udtryk for, at det er en hård proces at skulle gennemleve traumet, når de skal beskrive det i deres ansøgning, og derfor kan nogle godt have brug for tid. Der er også nogle, der har brug for hjælp og vejledning, siger hun.

Muligheden for godtgørelse gælder grønlandske kvinder, der frem til og med 1991 fik opsat spiral uden samtykke - den såkaldte spiralsag.

De berørte kvinder kan indsende deres ansøgning til Patienterstatningen.

Godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner per kvinde.

Patienterstatningen kan dog først behandle ansøgningerne, når en lov på området er trådt i kraft.

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) fremsatte 25. juni et lovforslag om en godtgørelsesordning til de grønlandske kvinder.

Lovforslaget skulle have været fremsat tidligere i år, men på grund af valgudskrivelse og regeringsforhandlinger er det blevet forsinket.

- Loven forventes at træde i kraft 1. september 2026, skrev Patienterstatningen 1. juli.

Spiralsagen handler om unge grønlandske kvinder og piger, der fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler under en kampagne, som startede i 1960'erne.

Flere kvinder har stået frem i medier og fortalt, at de ikke havde givet samtykke.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav sidste år en undskyldning i sagen.

Det skyldes, at der både har været sager, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland, og efter at Grønland hjemtog området.

RITZAU