Kvinder fortæller lige nu om, hvor galt det gik, da de forsøgte at sige fra over for seksuelle eller fysiske overgreb.
Det sker under hashtagget #dajegsagdefra, der begyndte at florere på Twitter mandag.
I skrivende stund er hashtagget det, der trender mest på Twitter i Danmark. Og mere end 1.300 personer har brugt hashtagget.
En af dem, der bakker op om det nye hashtag, er Lisa Høeg Langstrup Ludvigsen. Hun sagde fra, da en mand begyndte at rage på hende og hendes veninder i en bar i København for nogle år tilbage.
»Han begynder først at rage på min veninde for derefter at gøre det samme på mig. Min veninde har en frys-reaktion, men det har jeg ikke. Jeg beder ham flere gange om at stoppe. Både fysisk og med mine ord. Men han bliver ved,« fortæller hun og fortsætter:
»Til sidst bliver jeg så træt af det, at jeg vil forlade den fyldte bar. Men på vej op ad trappen tager han fat i mit hår og hiver mig baglæns ned, hvor han smadrer et fyldt shotglas i mit baghoved, så det smadrer.«
For Lisa Høeg Langstrup Ludvigsen er debatten, der florerer på Twitter, afsporet af folk, der ikke forstår, hvad pointen med hashtagget er.
»Der bliver ved med at blive lagt et fokus på offeret om, at vi skal lære at sige fra, eller at vi selv er ude om det. Jeg er vokset op med og har lært, hvordan jeg skal agere i byen for ikke at provokere nogen. Det er ikke noget, vi skal lære, fordi det er noget, vi altid har gjort og lært.«
Derfor er det ultimative mål for hende, at der sker en kulturændring, således at skylden ikke lægges på offeret, men i stedet flyttes over på gerningspersonen, og hvordan vi kan forebygge, at mænd begår overgreb.
En anden, der også har delt sin fortælling under hashtagget, er Louise Gotfredsen. Da hun sagde fra, fortsatte fyren, hun havde mødt på Tinder, med at lægge sig oven på hende, ligesom han blev ved med at prøve at knappe hendes tøj op.
Det lykkedes hende kun at få situationen stoppet, fordi hendes ven ringede og lod, som om han stod ude foran hendes lejlighed.
For hende er det vigtigt at understrege, at nogle kvinder fryser i overgrebssituationer. Mange bliver nemlig efterfølgende mødt med spørgsmålet: 'Hvorfor sagde du ikke fra?', påpeger hun.
»Det, som historierne belyser, er, hvad der potentielt kan ske, selvom man siger nej. Det stopper ikke altid et overgreb at sige fra. I mange tilfælde bliver det ignoreret, og i værste tilfælde ender man med at risikere at miste sit liv, hvis man kæmper for meget imod,« fortæller Louise Gotfredsen.
Det er ikke omkostningsfrit at sige nej
Hashtagget begyndte at florere mandag, da Kirstine Holst, der er forkvinde for Voldtægtsofres Vilkår, blev træt af at høre debatten om, at det skal være kvinder, der siger fra.
Hun fortæller, at hashtagget opstod, fordi hun oplevede en debat på Twitter, som handlede om, at kvinder skal lære kampsport og have kurser i at gøre modstand, så de er forberedte på at blive overfaldet.
»Jeg blev simpelthen så træt. For kvinder siger fra, og det kan ikke være rigtigt, at det er kvinderne, der skal stå med det ansvar. Vi kan simpelthen ikke have, at en del af befolkningen bliver opdraget til at sætte den anden til at frygte sine medmennesker,« fortæller Kirstine Holst, der samtidig understreger, at det ikke er helt omkostningsfrit at sige fra.
»Det at sige fra og gøre modstand kan også føre til, at volden eskalerer. Samtidig er det enormt skamfuldt at få devalueret sit nej og blive gjort viljeløs,« slår hun fast.
I stedet bør det være gerningsmændene, der sættes fokus på.
»De er bare en abstrakt masse, som vi ikke taler om. Det har ikke konsekvenser at indhente samtykke, men det har det at sige fra,« fortæller hun.
Reaktionen kommer blandt andet fordi komiker Brian Mørk, i starten af juli, lavede et tweet, der netop talte for ideer om, at kvinder skulle lære at sige fra.
Her skrev han, hvordan han mente, kvinder skal trænes i at forsvare sig selv, så de ikke 'fryser' i situationen med overgreb eller chikane og i stedet siger fra.
'Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude, og det hjælper faktisk ikke at spille død', skrev han blandt andet.
Herefter blev han beskyldt for at skyde skylden på sagernes ofre – det, der kaldes victim blaming.
Brian Mørk skriver i en sms til B.T. at han anerkender, at det er modbydelige historier, der kommer frem, og som der bør blive talt om. Men metoden finder han ikke rigtig.
»De beskriver en verden, ingen af os har lyst til at acceptere. Men metoden finder jeg farlig. Det skaber et narrativ om, at når kvinder siger nej til en mand, så kan de godt regne med at få tæsk. Vi skal ikke skræmme unge kvinder fra at sige nej. Selvfølgelig skal de sige nej,« skriver han.
Så længe man ikke ved, hvem gerningsmændene er, ser han kun grund til at have fokus på ofrene.
»Vi ved først, hvem de er, efter de har gjort det. Vi skal derfor hjælpe de unge kvinder med at genkende den defekte mand, når hun møder ham,« slår han fast.
