Hænder, der ryster. Muskler, der stivner. Balanceproblemer. Svagere stemme.

Ifølge Parkinsonforeningen lever mere end 12.000 danskere med den uhelbredelige sygdom parkinson. Omkring 1.500 personer får årligt diagnosen.

»I dag findes der ingenting, som stopper den, ingenting, som helbreder den. Der er noget nådesløst over de her neurodegenerative sygdomme,« siger Malin Parmar, professor i cellulær neurovidenskab ved Lunds Universitet.

Alligevel sker der fremskridt, som vækker håb.

I et svensk-britisk studie fik otte patienter transplanteret nervecelleforstadier udviklet fra stamceller til hjernen.

Efter et år havde seks af de syv patienter, der gennemførte opfølgningen, reduceret deres medicinforbrug. 

Forskerne fandt ingen alvorlige bivirkninger, som de vurderede skyldtes selve celleproduktet, men én patient døde af en alvorlig infektion under den immundæmpende behandling

Behandlingsmulighederne ved Parkinsons sygdom består i dag primært af tabletmedicin, pumpebehandling eller DBS, dyb hjernestimulation, for at kompensere for manglen på dopamin i hjernen hos patienterne.

Nu undersøger en svensk-britisk forskergruppe, om nye dopaminproducerende nerveceller, fremstillet af stamceller, kan blive en fremtidig behandling.

Stamceller mod Parkinsons sygdom
Allerede i 2012 lykkedes det forskergruppen at udvikle en slags opskrift på, hvordan stamceller kan styres til at udvikle sig til netop den type dopaminproducerende nerveceller, som nedbrydes og dør ved sygdommen.

»At knække koden for, hvordan vi laver de her celler, synes jeg, vi gjorde dengang i 2012,« siger Malin Parmar.

I 2023 blev de første transplantationer på mennesker gennemført i det kliniske studie STEM-PD, som er publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift Nature Medicine.

Her testede man, om dopaminproducerende nerveceller, fremstillet af raske stamceller, kan blive en behandling i fremtiden.

I alt indgik otte patienter i studiet. De første fire fik en lavere dosis stamceller.

Efter at resultaterne var blevet gennemgået af et uafhængigt sikkerhedspanel, fik forskerne grønt lys til at gå videre med yderligere fire patienter og en højere behandlingsdosis.

Studiet er først og fremmest et sikkerhedsstudie, hvor formålet ikke er at fastslå, hvor stor den kliniske effekt er, men at undersøge sikkerheden ved celleproduktet og behandlingen.

De foreløbige resultater viste ingen alvorlige bivirkninger, som forskerne vurderede skyldtes selve celleproduktet. Behandlingen indebar dog også immundæmpende medicin, som kan medføre alvorlige bivirkninger.

»Indtil videre kan man betragte produktet som sikkert,« konstaterer Malin Parmar, professor i cellulær neurovidenskab.

En af deltagerne døde ti uger efter transplantationen af en alvorlig svampeinfektion, mens vedkommende var i immundæmpende behandling. Forskerne vurderede ikke dødsfaldet som relateret til selve celleproduktet eller det kirurgiske udstyr.

Da de syv øvrige blev fulgt op efter et år, viste undersøgelser tidlige tegn på, at de nye celler havde overlevet i hjernen og producerede deres eget dopamin.

Seks af de syv patienter havde også kunnet reducere brugen af deres medicin mod sygdommen – men Malin Parmar understreger:

»Det er ikke en kur. Vi transplanterer nye raske celler, som overtager funktionen fra dem, der går tabt ved sygdommen. Men de her resultater er en vigtig milepæl.«

Resultaterne giver foreløbige tegn på, at de transplanterede celler kan overleve og producere dopamin, men studiet er for lille og for tidligt til at fastslå behandlingens kliniske effekt:

»Men man er nødt til at følge patienterne længere for virkelig at kunne sige det. Vi forventer, at man når den maksimale effekt efter måske tre år.«

Dette er en redigeret og oversat version fra det svenske medie Expressen. Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv