Et coronastudie fandt dagens lys, da man testede 10 millioner indbyggere i det mulige corona-epicenter, Wuhan i Kina.

Her fandt man ingen yderligere corona-tilfælde blandt dem, som havde været i nær kontakt med personer, der var testet positiv, men som ingen symptomer havde.

Det viser et studie fra det britiske videnskabelige tidsskrift Nature.

Næsten 10 millioner individer fra seksårsalderen og op efter blev testet over en periode på to uger. Her fandt man ingen smittede med corona-symptomer og kun 300 uden symptomer.

Det er blandt andet Pfizer-BioNTech vaccinen, som er længst fremme og mest effektiv. Den kan være afgørende for kampen mod coronavirussen og det samme er de forskellige nye coronastudier. (Photo by JOEL SAGET / AFP)
Det er blandt andet Pfizer-BioNTech vaccinen, som er længst fremme og mest effektiv. Den kan være afgørende for kampen mod coronavirussen og det samme er de forskellige nye coronastudier. (Photo by JOEL SAGET / AFP) Foto: JOEL SAGET
Vis mere

Ingen af de 300, der var uden symptomer havde levende coronavirus i halsen. Næsten 1.200 nære kontakter til de smittede uden symptomer blev opsporet, og de blev alle testet negative for covid-19 efterfølgende.

Christine Stabell Benn, som er epidemiolog og professor ved Syddansk Universitet, udtaler til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at hun synes, at resultaterne fra Wuhan er meget interessante.

»Jeg mener, at resultaterne fra Kina peger i retning af, at en stor del af de asymptomatiske personer med positive test og lav virusmængde ikke udgør en stor smitterisiko. Så vi kunne overveje at justere smitteopsporingen i Danmark, så vi i stedet i langt højere grad går efter at opspore dem, som vi ved har en større risiko for at smitte andre – det vil sige dem med symptomer og med mest virus i halsen.«

Også Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital mener, at resultaterne er interessante, men at man ikke kan drage en direkte konklussion om, at det fuldstændig udelukker, at smittede uden symptomer, ikke smitter videre.

Både Christine Stabell Benn og Christian Wejse påpeger, at det skal undersøges, om man kan bruge de kinesiske resultater i en dansk sammenhæng.