Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Partileder afgiver rapport om svensk regeringsdannelse
Torsdag kan Sverige komme et skridt videre mod en ny regering. Det er nemlig dagen, hvor Centerpartiets leder, Annie Lööf, skal afgive rapport til formanden for den svenske Riksdag, talman Andreas Norlén. Men der er ikke meget, der tyder på, at det lykkes. Sådan lyder det fra flere svenske partiledere.
Læs mere her

Foto: 10050 Pontus Lundahl/TT
Vis mere

Spanien truer med at stemme nej til brexitaftale
Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, truede onsdag med at stemme nej til en aftale om Storbritanniens exit fra EU. Samme aften i Bruxelles forlod EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Storbritanniens premierminister, Theresa May, et møde uden at opnå et resultat.
Læs mere her

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, truer med at stemme nej til en aftale om Storbritanniens exit fra EU.
Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, truer med at stemme nej til en aftale om Storbritanniens exit fra EU. Foto: J.J. GUILLEN
Vis mere

Saudi-Arabien nægter at tolerere anklager mod kronprins
Saudi-Arabiens udenrigsminister afviser alle påstande om, at landets kronprins har været involveret i drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Det er 'over grænsen', når der tales om at holde kronprins Mohammed bin Salman ansvarlig for drabet, lyder det fra udenrigsminister Adel al-Jubeir.
Læs mere her

Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman. (Arkivfoto)
Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman. (Arkivfoto) Foto: BANDAR AL-JALOUD
Vis mere

Spiseforstyrrelser rammer stadigt yngre børn
Spiseforstyrrelser rammer børn i en stadigt yngre alder, lyder det fra bekymrede overlæger og folk i branchen, som Berlingske har talt med. En del af forklaringen ligger ifølge Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade i, at der er en særlig præstationskultur i samfundet, som ikke var der tidligere.
Læs mere her

Højesteretspræsident modsiger for første gang Trump
For første gang går højesteretspræsidenten i USA, John Roberts, i rette med præsident Donald Trumps kritik af en specifik dommer ved en føderal domstol. Han irettesætter præsidenten for udtalelser, der faldt i forbindelse med en afgørelse som blokerede for dele af Trumps immigrationspolitik.
Læs mere her

Donald Trump og højesteretspræsident John Roberts.
Donald Trump og højesteretspræsident John Roberts. Foto: Jonathan Ernst
Vis mere

Motionsdoping koster liv i Danmark
Det er ikke uden fare for helbredet, hvis man vælger at bruge den såkaldte motionsdoping, der finder sted i fitnessmiljøet. Det kan nemlig være med livet som indsats, hvis man misbruger muskelopbyggende anabole steroider, viser ny dansk forskning, skriver Jyllands-Posten.
Læs mere her

Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Avisernes forsider

Avisen Danmark
Ny undersøgelse fra PFA viser, at pensionsselskabets kunder over 60 år har et lige så godt selvvurderet helbred som de yngre. De er ikke i højere grad end andre aldersgrupper plaget af fysiske skavanker.

Berlingske
Ifølge Dansk Folkeparti er den danske grundlov til for danske statsborgere og ikke udlændinge, der kommer til landet. DF's læsning af Grundloven er dog helt forfejlet, mener professor.
Læs mere her

B.T.
Den svindelmistænkte Britta Nielsens svigersøn står bag et svindelfirma og er stukket af fra en regning på 45.000 kroner.
Læs mere her

Børsen
Det tidligere Østasiatiske Kompagni, Santa Fe, er i dyb krise. Det erkender selskabets topchef, Martin Thaysen. På to år er omsætningen faldet knap 75 millioner kroner, og kursen er høvlet ned.
Læs mere her

Ekstra Bladet
En ny mobiltelefon kan gøre din regning alt for stor, hvis du ikke overvejer abonnementet nøje. Kunder og selskaber deler ansvaret for, at alt for mange har dyre og unødvendige abonnementer, mener ekspert.

E-avisen Finans
ATP-direktør Christian Hyldahl lægger sig i et stort interview fladt ned og fortryder de kontroversielle udbyttehandler, som han stod bag i sin tid som Nordea-chef.
Læs mere her

Information
Angreb på forsamlingsfriheden får ikke den opmærksomhed, de burde. Fysiske demonstrationer er essentielle for demokratiet og kan aldrig erstattes af onlineaktivisme eller af at stemme hvert fjerde år.
Læs mere her

Jyllands-Posten
Det er med livet som indsats, hvis man kaster sig ud i den såkaldte motionsdoping, der foregår i fitnessmiljøet. Misbrug af anabole steroider har alvorlige konsekvenser for helbredet, viser forskning.
Læs mere her

Kristeligt Dagblad
Socialministers ønske om mulig tvangsbehandling af gravide med forbrug af alkohol eller stoffer kan føre til flere - ikke færre - børn med skader, mener overlæger.
Læs mere her

Politiken
Forældede regnemetoder betyder, at mange danskeres pension bliver mindre, end de er stillet i udsigt. Mange vil skulle spare ekstra op eller arbejde længere.
Læs mere her