Hvis du går og pønser på at få lavet en tatovering og gerne vil have det gjort under ordentlige og lovlige forhold, så skal du til at skynde dig.

Pr. 4. januar er det nemlig ikke længere lovligt for tatovører – og det gælder i hele EU – at dyppe nålen i det farvepigment, de bruger i dag.

Beslutningen om at forbyde flere end 4.000 kemiske stoffer i blæk til tatoveringer og permanent makeup er truffet på gangene i Bruxelles, og hensigten med at reducere de »problematiske« stoffer – som Miljøstyrelsen kalder dem – er at mindske risikoen for irritation, allergilignende reaktioner, infektioner og i værste ende kræft.

Ifølge professor ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling Jørgen Serup er det en fis i en hornlygte. Som han ser det, er myndighederne lige nu i gang med »lodret at nedlægge et erhverv«.

Det er blandt andet disse tatoveringsfarver, der nu bliver reguleret. Arkivfoto
Det er blandt andet disse tatoveringsfarver, der nu bliver reguleret. Arkivfoto Foto: Torkil Adsersen
Vis mere

»Det her er en aflivning af den lovlige europæiske tatoveringsbranche. Der er ikke nogen, der kan leve op til de krav, der bliver stillet. Man eksproprierer simpelthen en branche – de lovlige tatovører – og man er ikke forpligtet til at give dem erstatning, som det var tilfældet med minkene,« siger han.

Jørgen Serup hæfter sig ved, at Danmark – og herunder de danske miljømyndigheder – sammen med Norge og Italien har været med helt fremme i beslutningsprocessen omkring forbuddet mod de kemiske stoffer.

Især med argumentet om, at stofferne kan være kræftfremkaldende.

»Men det passer ikke,« siger Jørgen Serup. De pigmentfarver, der bruges i tatoveringsblæk, er ikke kræftfremkaldende.

»De siger det sikkert i en god mening, men det er direkte forkert. Der har aldrig været et eneste påvist dokumenteret tilfælde af, at pigment i tatovering har udløst cancer. Vi har forsøgt at fortælle dem det (de danske myndigheder, red.), men de lytter ikke,« siger Jørgen Serup og fortsætter:

»De baserer det på en trosretning. Det er en flok teoripiger, som har siddet på første række med fingeren oppe, og de aner ikke, hvad der foregår. De er helt tonedøve over for forskningen, og de er ikke i stand til at indse, at man med reguleringen opnår det modsatte,« siger han.

På Miljøstyrelsens hjemmeside står der, at »det er korrekt, at der ikke umiddelbart foreligger specifik human dokumentation for, at stofferne giver kræft ved brug i tatoveringsfarver«.

Dog understreger Miljøstyrelsen, at det »vil være tæt på umuligt at vise en sammenhæng i mennesker mellem stofferne i tatoveringsfarver og udvikling af kræft«. Derudover skriver de, at stofferne »reguleres ud fra, at de er kræftfremkaldende i dyreforsøg, og ikke ud fra, at man skal kunne dokumentere en sammenhæng i mennesker«.

Flere end 600.000 danskere har en eller flere tatoveringer. Her viser direktør for sportsfirmaet Hummel Christian Stadil en af sine tatoveringer frem.
Flere end 600.000 danskere har en eller flere tatoveringer. Her viser direktør for sportsfirmaet Hummel Christian Stadil en af sine tatoveringer frem. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Gennem de seneste år har man fra myndighedernes side underlagt tatoveringsbranchen en række strenge hygiejnekrav, og især i Danmark lever branchen de fleste steder op til disse. Men alt det arbejde, som myndighederne har lavet for at sikre kunderne gode forhold, vil med de nye kemikalieregler gå tabt, mener Jørgen Serup.

»Hvis lovlige tatovører må dreje nøglen om som følge af de nye regler, så vil du automatisk bane vejen for amatører og anden lyssky tatovering, der foregår i garager, i baggårde eller andre steder, hvor det har en konsekvens for hygiejnen. Du udsætter simpelthen kunderne for en større risiko med det her.«

B.T. har været i kontakt med Dorthe Romain, der er medindehaver af tatoveringssalonen Skin & Colors Tattoo i Holstebro. Hun aner ikke, hvad hun og ægtemanden, som hun ejer salonen med, skal gøre, når kalenderen viser 4. januar 2022.

»Vi har ikke noget alternativ. De farver, som de siger, vi skal bruge efter nytår, de findes ikke. Så hvad skal vi gøre? Skal vi bare vente på, at de produkter bliver udviklet? Det kan vi jo ikke. Vi har ikke andre indtægter, og så er vi jo nødt til at lukke,« siger Dorthe Romain.

Angående alternativer til de danske tatovører skriver Miljøstyrelsen på deres hjemmeside:

»I 2018 foretog EUs uafhængige socioøkonomiske ekspertkomité (SEAC) en vurdering af de økonomiske konsekvenser, som kunne opstå, hvis reglerne blev vedtaget. Her var det komiteens vurdering, at der allerede i 2018 fandtes alternative blæk på markedet, som lever op til de nye regler.«

Jørgen Serup giver ikke meget for det svar.

»Det er i sagens indhold et fejlpostulat, som Miljøstyrelsen kommer med. Det er virkeligheden fake news. De grænseværdier, der er sat med de nye krav, er så lave, at det er umuligt at overholde. Det er meget voldsomt,« slutter han.

B.T. har hen over weekenden været i kontakt med Miljøstyrelsen, men det har ikke været muligt at få et interview.

De henviser til en Q&A om emnet på deres hjemmeside. Det er herfra, svarene i artiklen er taget.