Store dele af Tanja Langes landejendom flyder over med vilde dyr, sjældne insekter og vilde planter.
Mere end en hektar af Tanja Langes grund har nemlig stået urørt i over 20 år. Men nu er hun bange for, at hun bliver nødt til at sælge naturområderne til storlandbrug.
Hun er nemlig en af de 15.000 danskere, der har modtaget et brev om, at hendes bolig bliver omkategoriseret fra at være en landejendom.
Det betyder, at hun formentlig kommer til at skulle betale en ejendomsværdiskat, der er langt højere, end den hun betaler i dag.
Hvis det sker, bliver hun nødt til at sælge store dele af sin grund til industrilandbrug, hvis hun skal have råd til at blive boende.
»Det ville være et kæmpe tab, hvis jeg bliver nødt til at sælge naturområderne. Jeg kommer til at se grædende på, hvis jeg skal se det blive pløjet op. Men som det ser ud nu, er det vores eneste mulighed,« fortæller hun til B.T.
Tanja Lange fortæller, at hun har arbejdet for at fremme vild natur i mere end 20 år. Hun siger, at hun gerne vil give dyr og planter et helle.
»Jeg gik op i biodiversitet, før jeg kendte ordet,« siger hun.
Tanja Lange og hendes mand driver hver en lille virksomhed på grunden. Derfor bliver grunden nu omkategoriseret til erhvervsgrund.
Hun fortæller, at virksomhederne fylder 400 af grundens 60.000 kvadratmeter. Resten er hobbylandbrug og vild natur. Derfor mener hun, at man burde dele ejendommen op, så områderne beskattes forskelligt. Ellers siger hun, at de bliver nødt til at sælge deres naturområder til landbrug.
»Vi har lavet en oase til naturen her. Jeg bliver meget trist ved tanken om, at det skal gøres til landbrug. Jeg har grædt i flere dage, efter vi fik brevet,« siger hun.
Der er lavet en overgangsordning, der betyder, at skatten på ejendommene først bliver sat op, når grunden skal sælges. Men ifølge Tanja Lange har Vurderingsstyrelsen fortalt hende, at ordningen ikke gælder for erhvervsejendomme.
Derfor føler hun, at hun bliver presset til at sælge den del af ejendommen, der er udlagt til natur. Hun forstår ikke, at hun skal betale mere i skat for at eje naturområder.
»Vi må gøre op som samfund, om vi kun vil have industrimarker, eller om vi vil have fri natur. Jeg benytter ikke området. Jeg har foræret det til naturen. Det synes jeg ikke, jeg skal betale ekstra for,« siger hun.
Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i biodiversitet i Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, kalder beskatningen af naturområder for 'absurd'. Han siger, at det er en 'kæmpe gave til samfundet', når private borgere køber landområder og lægger det ud til fri natur.
»Dyr og planteliv har sindssygt meget gavn af de her områder. Det er udtryk for en oldnordisk tankegang, hvis dem, der gratis giver sådan en gave til naturen, skal straffes økonomisk,« siger han.
Rasmus Ejrnæs gør det klart, at han mener, at det er den forkerte vej at gå. Han siger, at det er op til politikerne, hvis man gerne vil have mere vild natur i Danmark.
Han siger, at den nemmeste og billigste måde at få mere vild natur er at give skatterabatter til private, der kan dokumentere, at de har vilde områder på deres grund.
»Det er rigtigt dyrt, når staten skal opkøbe områder til eksempelvis vildskov og nationalparker. Hvis vi gerne vil have øget biodiversitet og mere vild natur, skal man stort set bare gøre det modsatte af det, der er ved at ske her,« siger han.
B.T. har været i kontakt med Vurderingsstyrelsen for at forsøge at få svar på, om overgangsordningen gælder for erhvervsområder. Vi har også forsøgt at få svar på, om det er korrekt, at naturområder ikke bidrager til, at en ejendom slipper for omkategorisering. Derudover har vi forsøgt at få svar på, om det er rigtigt, at vådområder tæller negativt, i forhold til at blive kategoriseret som en landbrugsejendom.
Det har ikke været muligt at få svar fra styrelsen inden deadline. Du kan læse et svar, som styrelsen tidligere har givet i sagen, i faktaboksen herover.
