Hvis du har købt en ny bil, har den sikkert en masse smart udstyr og lækre funktioner, som sender en masse information videre om din kørsel.
Det kan være oplysninger som kørselsmønstre, lokation og slid på bilen. Men det kan også dreje sig om personfølsom data, som navn, kontaktinformation og finansielle oplysninger.
Og hvor denne information ender, bør der være større lovgivning omkring ifølge FDM og FIA Region I, der er bilejernes organisationer i Danmark og EU.
Organisationerne påpeger, at det i mange tilfælde er uklart, hvor dataen fra bilerne havner henne, og hvad de bruges til.
Ifølge en undersøgelse, som er foretaget af FIA Region I, stoler 9 ud af 10 danskere ikke på, at der er kontrol over den information, som bilerne logger og sender videre til virksomhederne.
Der kan muligvis blive taget hånd om noget af problemstillingen, når EU-Kommissionen 23. februar skal fremlægge et forslag, der hedder 'Data Act', som går ud på, at man skal stille krav til anvendelsen af højrisikointelligens, forklarer chefjurist fra Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup.
Her kan informationer fra bilerne også komme ind under. Dog påpeger Anette Høyrup, at EU-forslaget ikke specifikt kommer til at omhandle brugen af personfølsom data. Det er også den kritik, som FDM og FIA Region I fremsætter.
Derfor efterlyser bilorganisationerne, at der kommer en specifik lovgivning til at sikre bilisternes ret til egne data.
»Der er et stort potentiale i de data, nye biler genererer, og som kan gøre det nemmere og billigere at være bilejer. Men som forbrugerorganisation kan vi være bekymret for, at indsamlingen og brugen sker uden eller kun delvist med forbrugernes samtykke. Derfor har vi længe efterlyst en klarere lovgivning specifikt på bilområdet, som sikrer forbrugernes ret til deres egne data. Det mener vi ikke, at EU-Kommissionens Data Act lægger op til,« siger Dennis Lange fra FDM.
Men hvis man spørger Forbrugerrådet Tænk, så kan GDPR-lovgivningen muligvis afhjælpe nogle af de udfordringer, som bilisterne står med.
»Der er kundedata, der siger noget om ejeren. Det kan eksempelvis være, hvis personen kører for stærkt. Så er vi inde i databeskyttelseslovgivningen, der kommer til at gælde ved siden af 'Data Act', når den træder i kraft. Det er her, det bliver interessant at se på, om bilvirksomheder overholder GDPR-reglerne,« siger Anette Høyrup.
»Derfor synes jeg, man skal kigge mod datatilsynet for at håndhæve GDPR-lovgivningen på området.«
