Det ligner en valgplakat, men det er det ikke.
Nybolig prøvede at få lidt ekstra opmærksomhed midt i valgkampen ved at hænge valg-lignende plakater op, men endte med at få en løftet pegefinger i stedet.
De er nemlig ikke lovlige.
Vejdirektoratet, der normalt har ansvar for lovgivningen om valgplakater, fortæller til B.T., at det som udgangspunkt ikke er lovligt, da der er regler for ophængning af reklamer, men der kan være særregler i Københavns Kommune.
Københavns Kommune oplyser dog til B.T., at forvaltningen er opmærksom på sagen, og at ejeren opfordres til at tage dem ned.
Nybolig erkender, at de har trådt ved siden af.
»Det var en klar fejl. Plakaten blev lavet med et glimt i øjet, men skulle aldrig have været sat op. Vi har gjort mæglerforretningen opmærksom på sagen og sikrer, at lignende ikke gentager sig.«
»Demokratiske valg er vigtige, og vi ønsker alle kandidater og vælgere en god valgkamp,« lyder det fra mæglerkædens presseafdeling.
Har du set andre firmaer benytte tricket? Tip B.T. på 1929@bt.dk.
