Torsdag 8. april holder en varevogn fra PostNord ind til siden ud for en port ved Sankt Pauls Kirkeplads i Aarhus, hvor man ikke må parkere.

Postmanden kan ikke finde en anden ledig plads og løber hurtigt ind i en butik for at hente sine pakker. Det tager kun et par minutter, før han er tilbage ved bilen.

I samme øjeblik kommer en fremmed mand i grå jakke og med gråt hår helt op i ansigtet på ham og siger:

»Hvorfor skal du gå rundt og opføre dig som en perker?«

Den fremmede mand kritiserede Mohammed Sallah for at parkere ulovligt med sin Post Nord-varevogn. Han stillede sig i vejen, så Mohammed ikke kunne køre videre.
Den fremmede mand kritiserede Mohammed Sallah for at parkere ulovligt med sin Post Nord-varevogn. Han stillede sig i vejen, så Mohammed ikke kunne køre videre. Privatfoto

Samme sætning gentager manden fire gange, mens han påpeger, at varevognen ikke må holde foran en port.

Postbuddet, 44-årige Mohammed Sallah, kan ikke få lov til at køre videre, fordi manden står i vejen. Han tager derfor sin mobiltelefon frem og filmer ham.

Mohammed Sallah spørger manden, hvorfor han skal agere færdselsbetjent.

»Færdselsreglerne i Danmark er måske anderledes end der, hvor du kommer fra. Du må ikke holde foran en udkørsel,« svarer manden.

tip os
Kender du til sagen? Så hører vi gerne fra dig.

»Og hvor er det fra?« spørger Mohammed Sallah.

Han har boet i Danmark siden 1985, hvor han ankom som palæstinenser fra Libanon. Han har fra barnsben kaldt Danmark for sit land og hjem.

»Din type kommer her og laver ballade. Vi har larm og ballade hele tiden,« fortsætter manden. Og det er også Mohammed Sallahs skyld, fastholder han.

Mohammed Sallah har kontaktet B.T. med sin video efter artiklen om familien Hamdi, som i forrige weekend på havnen i Kastrup også blev overfuset af en fremmed mand. Her blev familien med to børn også udsat for nedsættende skældsord og racistiske udfald.

»Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land,« råbte manden blandt andet i videoen, som familien optog den dag i Kastrup.

Videoen har siden medført stor politisk opmærksomhed, hvor blandt andet Pernille Skipper til B.T. har udtalt, at »det er mere udbredt, end vi tror«.

Det gør, at jeg ikke føler mig 100 procent dansk
Mohammed Sallah, postbud.

Det samme mener diskriminationsforsker Mira C. Skadegård fra Aalborg Universitet.

»Vi skal ikke lege, at vi er overraskede. Mange bruger ordet 'perker' i hverdagen,« siger hun.

Episoden i april er heller ikke enestående for Mohammed Sallah, som i løbet af 36 år i Danmark har oplevet talrige hændelser som den.

»Jeg har ikke tal på det. Jeg har bare lært, at man ikke skal bære rundt på det.«

Før videoen blev optaget, kaldte manden Mohammed Sallah for perker flere gange. Det fortælller Mohammed, som arbejder for Post Nord.
Før videoen blev optaget, kaldte manden Mohammed Sallah for perker flere gange. Det fortælller Mohammed, som arbejder for Post Nord. Privatfoto

»Jeg kunne være klædt som en præst, og han ville alligevel kun se min hudfarve.«

Forskellen var denne gang, at Mohammed Sallah valgte at optage en video af manden.

»Det værste ved det hele er, at jeg har uniform på, og han påtaler mig ikke som postbud. Det er kun min hudfarve, som han går efter.«

Selvom Mohammed Sallah forsøger at lægge oplevelsen bag sig og huske på, at den type personer udgør et mindretal, så påvirker den ham alligevel.

Mahran Hamdi stillede sig foran den vrede mand for at skærme sine to børn og kone på havnen i Kastrup forrige weekend. Videoen af episoden har siden ført til stor politisk opmærksomhed.
Mahran Hamdi stillede sig foran den vrede mand for at skærme sine to børn og kone på havnen i Kastrup forrige weekend. Videoen af episoden har siden ført til stor politisk opmærksomhed. Privatfoto

»Det gør, at jeg ikke føler mig 100 procent dansk.«

Ifølge Mira C. Skadegård er det en form for verbal psykisk vold, som har både målbare og mærkbare konsekvenser.

Ordet perker er et skældsord, som bliver brugt om især personer med brun hud, og de fleste er udmærket klar over, at ordet har en negativ klang og betydning, siger hun.

»Det har personlige konsekvenser, men det koster også samfundet penge. Når man ekskluderer nogen, skaber det sociale, sundhedsmæssige, trivselsmæssige og økonomiske problemer.«

Mændene i Mohammed Sallahs video og i videoen fra havnen i Kastrup bruger en retorik, som hos nogle er blevet normaliseret i hverdagen, mener Mira C. Skadegård.

De personer har forståelse af, at enhver, der ser anderledes ud, ikke hører hjemme i Danmark. Og det gør, at de føler det legitimt at overfuse folk.

»De føler sig berettigede til at sende nogen hjem og sige, at de ikke hører til i Danmark.«

I slutningen af Mohammed Sallahs video har konfrontationen med den fremmede mand tiltrukket opmærksomhed fra flere forbipasserende, som blander sig.

»Det, synes jeg ikke, er i orden,« siger en. En anden bryder ind og spørger, hvad manden bilder sig, og truer med at ringe til politiet.

For Mohammed Sallah viser det også, at mængden af flinke og rare mennesker er langt større.

»Men få andre, som ikke er det, har også en effekt på folk,« konstaterer han.