Frederiksberg Kommune er havnet i noget af et problem. 

Det skriver kommunen på Facebook.

'Der bliver i stigende grad monteret nøglebokse på træer, cykelstativer, bænke og andre elementer i det offentlige rum på Frederiksberg,' lyder meddelelsen, som fortsætter:

'Det er ikke tilladt. Samtidig er det meget ressourcekrævende at skulle tage nøgleboksene ned og forsøge at finde frem til ejeren. Derfor vil nøglebokse, der er monteret på fælles arealer eller inventar, i den kommende tid blive taget ned.'

'Har du brug for en nøgleboks, skal den i stedet placeres på privat grund og efter gældende regler.'