Aldrig har så mange i Danmark som nu modtaget den nedslående besked, at de har type 2-diabetes.

Hver dag i 2025 blev 78 borgere diagnosticeret med den kroniske sygdom.

Det er rekord, oplyser Diabetesforeningen i anledning af, at det søndag er Danmarks Diabetesdag.

I alt lever nu 384.600 mænd og kvinder med diabetes, hvoraf et mindretal har type 1.

En del af stigningen skyldes, at der bliver flere ældre, og at flere lever længere med sygdommen.

Men tallene understreger trods de to faktorer, at udviklingen bør tages meget alvorligt, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

- Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme, som kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte - og som man kan dø af.

- Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod, siger han.

Bag de nye tal gemmer sig store geografiske forskelle. I store kommuner som København, Aarhus og Aalborg har 4 til 6 procent af befolkningen type 2-diabetes.

I Ishøj, Brøndby, Lolland og Odsherred drejer det sig om over 10 procent.

Endnu mere markant er forskellene i, hvor hurtigt sygdommen breder sig.

Over de seneste ti år er andelen med type 2-diabetes steget med 64 procent i Middelfart, med 62 procent i Assens og med 61 procent i Billund.

Til sammenligning er der i København en stigning på 13 procent og i Lyngby-Taarbæk på 7 procent.

Type 2-diabetes er blandt de sygdomme, hvor uligheden i sundhed er mest slående. Mænd og kvinder med kort uddannelse har således langt højere risiko, viser en tidligere statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.

Mens 696 ud af 100.000 mænd med kort uddannelse blev diagnosticeret med type 2 i 2021, gjaldt det for 317 mænd med en lang videregående uddannelse.

Blandt kvinder er forskellen omtrent lige så tydelig.

Gennem de seneste ti år er antallet af danskere med enten type 1- eller type 2-diabetes er vokset med 42 procent.

Diabetes koster ifølge Diabetesforeningen samfundet mellem 13,3 og 31,8 milliarder kroner årligt. Udgifterne dækker behandling, pleje og tabt arbejdsfortjeneste.

/ritzau/