Hurtigt vægttab, sunde slankekure og rigtige eller forkerte diæter.

For den, som vil tabe sig, kan spørgsmålet om tidens populære diæter være en bøvlet omgang.

Først var det Atkins-diæten, sidenhen LCHF, Palæeo og 5:2-diæten. Nu sværger flere og flere til den ketogene diæt, som den bedste og mest effektive slankekur af dem alle, hvilket også Politiken skriver.

Den bygger på et ekstremt lavt indtag af kulhydrater til fordel for mere fedtrig mad. Den ketogene diæt hyldes for at være effektiv, men forskerne advarer mod manglende viden om langtidseffekterne.

»Det er en diæt, hvor man spiser meget fedt, og i det lange løb er det normalt noget, som kan føre til åreforkalkningssygdomme som blodpropper og slagtilfælde. Men vi ved det ikke, og det bekymrer mig,« forklarer Jens Rikardt Andersen, overlæge og lektor på Institut for Idræt og Ernæring, hvor han bl.a. har forsket i ketogen diæt.

Ketose eller den ketogene diæt bliver ofte bare omtalt som 'keto' og dækker over, at man skærer voldsomt ned for indtaget af kulhydrater, hvilket tvinger kroppen til at forbrænde kropsfedt i stedet, så man opnår den metaboliske tilstand ketose.

I stedet for kulhydrater bygger diæten på et højt fedtindtag - altså en ekstrem low-carb diæt.

Det daglige indtag bør her være på maksimalt  20-30 gram kulhydrater, som svarer til én skive rugbrød.

Sundhedstrenden optræder de seneste år hyppigere i nyhedsmedierne, livsstilsmagasiner, på de sociale medier og i bøger som 'KETO for begyndere' og andre, som blot bærer titlen 'Keto'.

I grupper på Facebook deler folk tips, erfaringer og deres vægttab i forbindelse med keto-diæten med hinanden.

Det gør, at især medierne nu kalder diæten for tidens hotteste.

Jens Rikardt Andersen har i videnskabelig sammenhæng selv forsøgt diæten i en kort periode og erkender, at den er effektiv, men samtidig også virkelig svær at overholde.

Det skyldes ikke blot, at man skal undvære kulhydrater som brød og pasta, men også at overgangsfasen kan være voldsomt ubehagelig og vare i flere dage eller uger, hvor man oplever hovedpine, træthed, søvnproblemer og koncentrationsbesvær.

Med tanke på de uforudsete langtidskonsekvenser er det dog derfor en lille trøst for Jens Rikard Andersen, at diæten er så svær at overholde.

Trods den stigende interesse fastholder han, at der er langt flere meninger om diæten end egentlig forskning og data.

»Jeg håber, at det er i en kortere periode og ikke resten af livet, folk er på kuren. For ellers ved de ikke, hvad de gør ved dem selv. Voksne mennesker må selv vælge, hvad de gør, men min grænse går der, hvor man også skulle begynde at anbefale det til børn.«