»Jeg har tidligere prøvet så meget medicin, der ikke virker. Så jeg turde ikke forvente noget. Men jeg synes hurtigt, at jeg har kunnet mærket en effekt. Jeg kan gå i skole igen. Og det er stort.«
Sådan siger 25-årige Malene Madsen. Siden hun var helt lille, har hun haft kronisk spændingshovedpine og migræneanfald flere gange om ugen.
Hun har for nylig fået lov til at afprøve en ny type antistofbehandling mod migræne som en del af en forsøgsordning. Og effekten er overraskende god.
»Det største er, at jeg kan have en normal hverdag og klare at sidde i skolen og lave lektier. Og at jeg kan besøge min familie, uden at jeg skal være bange for, at jeg får migræne,« siger Malene Madsen, der lige nu er i gang med at læse til socialrådgiver.
Hun har nu 'kun' tre-fem dage om måneden med migræne frem for de tidligere cirka 15-20 dage om måneden.
Under migræneanfald må Malene forholde sig i ro og i total mørke og stilhed. Hun kan nemlig hverken tåle lyd eller lys, når først migrænen har fået tag i hende.
»Jeg har store smerter i hovedet og er svimmel og kaster op. Det føles, som om der er en, der slår mig med et bat eller borer med en boremaskine i mit hoved. Der må heller ikke være skarpe lugte, så hvis min kæreste laver mad, må jeg lukke døren ind til soveværelset,« siger den 25-årige kvinde.
Hun har tidligere måttet droppe ud af gymnasiet og en anden videregående uddannelse på grund af sin migræne. Samtidig har det været svært at opretholde venskaber, fordi hun ofte må melde afbud til sociale arrangementer.
»Jeg bliver ked af det, når jeg skal aflyse,« siger hun.
Medicinen, som hun lige nu afprøver, kom på markedet for to år siden, men er fortsat begrænset til særlige grupper af patienter med migræne grundet blandt andet prisen på omkring 40.000 kroner årligt og begrænset kapacitet på landets hovedpinecentre.
Så når Malene er færdig med at afprøve medicinen i januar 2022, er det ikke sikkert, hun få lov til at fortsætte behandlingen.
Så skal hun på en venteliste, hvor ventetiden lige nu er tre til fire år.
»Nu hvor jeg ved, det virker, så synes jeg, det er hårdt. Jeg prøver ikke at dvæle for meget ved det, for så bliver jeg ked af det. Nu vil jeg bare få så meget ud af det som overhovedet muligt,« siger Malene Madsen.
Behandlingen er tidligere blevet udråbt som lidt af en revolution inden for migrænemedicin.
Det er nemlig lykkedes forskerne specifikt at udvikle et lægemiddel, der er målrettet migræne, så patienterne får færre bivirkninger og oplever større effekt, hvilket vil sige færre dage med migræne på en måned.
Indtil nu er flertallet af migrænepatienter blevet behandlet med præparater udviklet til andre formål som for eksempel Botox, blodtryks-, antidepressiv- eller epilepsimedicin.
Det er professor i migræne og hovedpine Jes Olesen, der står bag udviklingen af den nye medicin, som Malene Madsen lige nu er i gang med at afprøve.
I næste uge modtager han verdens mest prestigefyldte hjerneforskningspris, The Brain Prize, for sin forskning, der har ført til det livsændrende præparat.
Mere konkret har han fundet ud af, at hvis man blokerer et signalstof – signalstoffet CGRP – som vi har i kroppen, der kan udløse migræneanfald, så vil det have en positiv effekt på anfaldet.
Jes ærgrer sig over, at patienter som Malene Madsen skal vente længe på at få behandlingen, fordi det er unødvendigt og i høj grad ødelægger livskvaliteten for de ramte.
»Der er mange, der har et lige så stort behov, som dem, der har kronisk migræne. Dem, der for eksempel har ti anfald om måneden, men som ikke har andre former for hovedpine, må ikke få medicinen. Der synes jeg, myndighederne går for langt,« siger han.
Trods de nuværende, lidt træge udsigter for behandling, ændrer det ikke på, at medicinen nu findes, og at Malene kan begynde at drømme om en smertefri fremtid.
»Jeg drømmer om at få lov til at arbejde og at kunne vågne op uden at mærke smerter. Måske tage ud at rejse og en dag få min egen familie,« siger hun.
Indtil den dag, medicinen bliver en permanent løsning for Malene, må hun nøjes med at tilpasse sin hverdag med migrænen 100 procent. Det vil sige, at hun undgår ting i hverdagen, som hun ved kan udløse et anfald.
Det kan for eksempel være cigaretrøg, alkohol, parfume og sodavand. Læg dertil, at hun hver dag skal gå i seng på samme tid, spise på samme tidspunkt, passe sin styrketræning samt drikke meget vand.
